Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Franko ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Franko
naa Fiskeflodens Munding, men havde underveis
bukket under for Sygdom og Hunger.
Franko (ital. franco, af lat. francus, fri), i
Postvæsenet et Brev, hvis Porto er forudbetalt. —
Frankere et Brev, betale dets Porto forskudsvis.
Frankrige (La France), Republik i det
sydvestlige Europa, ligger mellem 42° 20′ og 51° 5′
n. B. og 12° 51′ og 24° 52′ ø. L., omgives i
Nord af den britiske Kanal, Belgien og hollandsk
Luxemburg, i Øst af Elsas-Lothringen, Schweiz
og Italien, i Syd af Middelhavet og Spanien og
i Vest af Atlanterhavet. Størrelsen er 9,438 Kv.mil
og Folkemængden (i 1872) 36,103,000. Landet
er i sin vestlige og nordvestlige Del fladt med
enkelte Bakkestrækninger, der kun i Normandiet og
Bretagne kan have sig indtil 1,200 Fod; den
østlige Del gjennemskjæres af flere Fjeldkjæder,
af hvilke Sevennerne (Middelhøide ca. 4,000
F.), er den vigtigste; de gaar fra Canal du
Midi i nordøstlig Retning under flere Navne
(de egentlige Sevenner, Montagne Noire,
Espinouse, Garrigues). Nordenfor den Indsænkning,
gjennem hvilken Canal du Centre er ført,
fortsætter Sevennerne sig i Côte d’Or
(Middelhøide 1,200 F., høieste Top 2,600 F.); denne
skilles ved en Indsækning [[** sic, = -ænkn- **]] fra Langresplateauet
(1,600 F.), som staar i Forbindelse med
Lothringens Plateau (1,200 F.) og med Ardennerne,
som for Størstedelen tilhører Belgien og
Luxemburg. Fra Vestsiden af Sevennerne udgaar
Lozerebjergene, som staar i Forbindelse med
Auvergnes Bjerge (høieste Top Mont d’Or, 6,200 F.),
hvorfra igjen Limousins Høiland strækker sig
mod Vest. Strækningen mellem Allier og Loire
opfyldes af Forezbjergene. Paa Grændsen
mellem Frankrige og det tyske Elsas-Lothringen
strækker sig Vogeserne (4—5,000 F.); de staar
mod Syd i Forbindelse med Jurabjergene (6,000 F.),
som paa Grændsen mellem Frankrige og Schweiz
fylder Landet mellem Rhinen og Rhône. Skilte
fra Jurabjergene ved Rhône strækker Alperne
sig langs den italienske Grændse sydover mod
Middelhavet og opfylder Strækningen østenfor
Rhônedalen med Udløbere; de høieste Toppe i
Hovedkjæden er Montblanc (15,330 F.), Mont
Cenis (11,450 F.) og Mont Viso (12,240 F.).
Blandt Forgreningerne mod Vest hæver Pic des
Ecrins sig til 13,000 Fod. Pyrenæerne, som
danner Grændsen mod Spanien, har sine høieste
Toppe paa spansk Side; Hovedtoppene paa fransk
Grund er Pic du Midi de Pau (8,900 F.),
Vignemale (9,900 F.) og Canigou (8,350 F.). — Af
Floderne er de vigtigste: Rhóne, [[** sjk aksenten i kilden **]] som kommer
fra Schweiz, optager fra Nordost Saône og
Doubs, vender sig mod Syd, optager fra
Alperne Isère og Durange og falder i
Middelhavet; Garonne, som udspringer paa Pyrenæerne,
løber mod Nordvest og forener sig med den fra
Auvergne kommende Dordogne til Gironde,
som falder i Atlanterhavet; Loire kommer fra
Sevennerne, forener sig med Allier, optager fra
Syd Cher og Vienne, fra Nord Loir, Sarthe
og Mayenne og falder i Atlanterhavet; Seine
kommer fra Cote d’Or, optager Aube, Marne
og Oise og falder i den britiske Kanal. Til
Nordsjøen løber gjennem Belgien Moselle,
Meuse (Maas) og Escaut (Schelde). — Af
Indsjøer findes kun faa og smaa; derimod findes
Flllnklige
saavel ved Atlanterhavets som ved Middelhavets
Kyst Rækker af Saltvands- eller Brakvandssjøer
(Étangs). — Frankriges Klima er mildt
tempereret, men paa Grund af Landets betydelige
Udstrækning ikke éns overalt; medens den aarlige
Middelvarme i Nordfrankrige er 8° R., er den i
Sydfrankrige ca. 12° R. Regnmængden er størst
i det østlige Mellemfrankrige, mindst i
Middelhavsdistrikterne. — Af Naturprodukter frembringer
Mineralriget Sølv og Bly (i Bretagne) samt
Kobber og Jern paa flere Steder; Brunkul og
Stenkul forekommer ogsaa, men ikke i tilstrækkelig
Mængde for Landets Behov. Mineralkilder findes
i stort Antal paa de fleste Steder. Plante- og
Dyreriget har omtrent samme Karaktér, som i de
tilgrændsende Lande. — Befolkningen bestaar for
den allerstørste Del (vel 90 %) af Franskmænd,
som regnes til de romanske Folk, og som
nedstammer fra en oprindelig Blanding af keltiske
Galler, Romere og Franker. Det er en livlig,
smuk og kraftig Nation, hvis høiere Klasser særlig
har erhvervet sig et Verdensry for Elegance og
Aandrighed. Af andre Folkefærd findes ca. 5 %
Walloner i det nordlige, 3 % Bretoner i
Bretagne, 1 % Italienere paa Korsica, ca. 0,5 %
Basker i Pyrenæerne og desuden et mindre Antal
Jøder, Zigeunere m. fl. Omtrent Fjerdedelen af
Befolkningen lever i Byerne. Gjennemsnitsantallet
af Indbyggere er i de forskjellige Egne meget
forskjelligt, i Gjennemsnit ca. 3,858 pr. Kv.mil. —
98 % af Befolkningen bekjender sig til den
romersk-katholske Religion; fuldstændig Religionsfrihed finder
Sted, og Staten anerkjender og understøtter
foruden den katholske ogsaa den protestantiske og den
jødiske Lære. Den franske Kirke staar i et noget mere
uafhængigt Forhold til Pavestolen end de fleste andre
katholske Kirkesamfund (se forøvrigt Gallikansk
Kirke). Der findes 18 Erkebiskoper og 70 Biskoper
samt ca. 44,000 underordnede Geistlige. Af Klostre
og lignende Anstalter findes ca. 4,000; desuden
bestaar et stort Antal friere, især kvindelige, religiøse
Ordener („barmhjertige Søstre“ o. a.). — For det
høiere Undervisningsvæsen er der sørget ved 3
fuldstændige Universiteter (i Paris, Bordeaux og Lyon)
samt flere særskilte Fakulteter for de forskjellige
Videnskaber (4 for Theologi, 9 for Jus og 3 for
Medicin); desuden findes 18 Forberedelsesskoler,
12 Skoler for Naturvidenskaber og 12 for
Literatur samt private Universiteter i Paris, Angers
og Lyon; endelig 80 Lycéer, 244 „Colléges“ [[** aksent sic? **]] og
over 1,000 høire Privatskoler. Andre høiere
Undervisningsanstalter er den polytekniske Skole i
Paris, 3 høiere Landbrugsskoler, 1 Forstskole, 3
Bergskoler, 4 Kunstakademier og 6 høiere
Militærskoler. I Folkeoplysningens Tjeneste arbeider
over 70,000 Almueskoler; til Uddannelse af Lærere
for disse findes 73 Skolelærerseminarier. Hver
Kommune er forpligtet til at oprette og vedligeholde
Skoler. Folkeoplysningen stod indtil for nogle faa
Decennier tilbage paa et temmelig lavt Trin, men
har i den seneste Tid gjort store Fremskridt. — Den
vigtigste Næringsvei er Agerbruget, som regnes
at beskjeftige ca. 53 % af Indbyggerne. 1875
avledes i det hele 242 Millioner Hektoliter Korn,
hvoraf over 100 Millioner Hektol. Hvede, som er
den vigtigste Kornsort. I det sydlige dyrkes en
hel Del Mais. Af Poteter frembragtes nævnte
Aar 125 Mill. Hektoliter. Andre Kulturplanter af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
