Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frans ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Regjeringen fremsatte Forslag om Benaadning af
de landsforviste Kommunarder. I Marts
fremsatte Undervisningsministeren, Jules Ferry, to
Lovforslag, som sigtede til at berøve Geistligheden
dens store Indflydelse paa Undervisningsvæsenet,
og som vakte stort Røre. Disse Forslag vedtoges
efter en voldsom Kamp i Deputeretkammeret i
Slutningen af Juni, men opnaaede først 1880 Senatets
Samtykke. Imidlertid havde Nationalforsamlingen
forlagt sit Sæde fra Versailles til Paris.
Sommeren 1879 rammedes Bonapartisterne af et haardt
Slag, idet „Keiserprinsen“, Louis Napoleon, faldt
i Englændernes Krig med Zuluerne, hvorefter de
forsøgte at samle sig om en Sønnesøn af den
tidligere Konge af Westfalen, Jerome Bonaparte.
I Slutningen af Aaret gik Waddington af og
erstattedes af Freycinet. Kort efter begyndte
Striden om de forviste Kommunarders Benaadning,
idet denne, naar den skulde udstrækkes til samtlige
Forviste, stødte paa alvorlig Modstand, men dog
tilslut gik igjennem. I Marts 1880 vedtoges
Ferrys Undervisningslov ogsaa af Senatet, idet
det samtidig blev bestemt, at Jesuiternes Klostre
skulde lukkes og de selv forvises fra Landet,
hvilken Forholdsregel vakte megen Uvillie hos en
stor Del af det franske Folk.
Frans (Franz) den første Stefan, tysk
Keiser, f. 1708, d. 1765, Søn af Hertug Leopold
Josef af Lothringen, blev 1729 dennes Efterfølger.
1735 afstod han Lothringen til Stanislaus Lesczinsky
og fik 1737, efter at have ægtet Maria Theresia,
Storhertugdømmet Toskana. Ved sin Hustrus
Tronbestigelse 1740 blev han hendes Medregent;
1745 valgtes han til tysk Keiser efter Karl den
syvende. Han stræbte med Held at fremme baade
den materielle og den aandelige Kultur i sine Lande
og gjorde sig ved sin Mildhed og Omgjængelighed
almindelig elsket.
Frans den første, Keiser af Østerrige, f. 1768,
d. 1835, Søn af Keiser Leopold den anden, blev
1792 tysk Keiser, men nedlagde 1806 denne Titel
og kaldte sig senere østerrigsk Keiser. I sine Krige
med Frankrige i Tidsrummet 1792—1809 tabte
han Lombardiet, Belgien, Venetien, Tyrol,
Galizien og Illyrien, men fik efter at have deltaget i
Felttoget mod Napoleon 1813—14 de tabte Lande
tilbage. Under Resten af sin Regjeringstid lod
han sig af Fyrst Metternich lede i strengt
konservativ Retning.
Frans (François), Navn paa to franske Konger.
— Frans den første, [[** NB ikke sperret **]] f. 1494, d. 1547, var en Søn
af Karl af Orleans og besteg Tronen efter Ludvig
den tolvtes Død 1515. Hans første
Regjeringshandling var at fornye sin Forgjængers Krav paa
Mailand, som han ogsaa efter sin Seier ved
Marignano 1515 bemægtigede sig tilligemed Genua.
Da den tyske Keiserkrone blev ledig 1519, søgte
han at komme i Besiddelse af den og førte, efter
at Karl den femte var bleven Keiser, næsten
uafbrudt Krig med denne, for det meste i Italien.
I de første Aar var Frans gjennemgaaende
uheldig og 1525 blev han tagen tilfange og ført til
Spanien. I Freden til Madrid 1526 gav han
derpaa Slip paa Burgund og de italienske
Besiddelser. Saasnart han var bleven fri, sluttede
han imidlertid „den hellige Ligue“ med Paven og
flere Fyrster mod Keiseren og begyndte Krig paa
nyt. Han var nu en Stund heldig og indtog en
stor Del af Neapel; men 1529 nødtes han til atter
at slutte Fred i Cambray og til paany at opgive
sine italienske Besiddelser. 1535 gjorde han igjen
Fordring paa Mailand og sluttede Forbund med
Sultan Soliman den anden. Efterat der 1538
var sluttet er 10-aarig Stilstand, lovede Keiseren
at give en af Frans’s Sønner Mailand til Len,
men opfyldte ikke sit Løfte, i hvilken Anledning
Frans begyndte en ny Krig med ham og hans
Allierede, Henrik den ottende af England. Da
han intet kunde udrette, sluttede han 1544 Fred
med Karl i Crépy og 1546 med England; den
første skulde have de italienske Landskaber,
England Boulogne i 8 Aar. Frans var en ridderlig
og personlig elskværdig Mand, men letsindig og
udsvævende. For Videnskab og Kunster gjorde
han særdeles meget, navnlig ved at indkalde
fremmede Lærde og Kunstnere. — Frans den anden,
f. 1543, d. 1560, Søn af Henrik den anden, fik
Kongenavn 1559. Han lod sig aldeles beherske af
sin Dronning Maria Stuarts Slægtninger, og af
den Grund dannedes der en Sammensværgelse mod
hans Regjering, med Prinsen af Condé som den
ene Hovedmand. Sammensværgelsen opdagedes,
og de fleste af dens Medlemmer henrettedes; Condé
frelstes ved Kongens pludselige Død.
Frans (Francesco), Navn paa to Konger af
begge Sicilier. — Frans den første, f. 1777,
d. 1830, Søn af Ferdinand den første, sluttede sig
som Prins til det liberale Parti og udstedte 1812
i sin Faders Navn en fri Forfatning for Sicilien,
var 1816—20 Guvernør sammesteds, overtog
sidstnævnte Aar Regjeringen i sin Faders Navn og
aflagde Ed paa den nye Forfatning. Efter sin
egen Tronbestigelse 1825 regjerede han i reaktionær
Aand under østerrigsk Ledelse. — Frans den
anden, f. 1836, Søn af Ferdinand den anden,
kom paa Tronen 1859. Han skjærpede
Forholdsreglerne mod de Liberale og afviste alle Forslag
om at slaa ind paa en venskabelig Politik
ligeoverfor Sardinien. I Mai 1860 fik hans
Regjering en brat Ende ved Garibaldis Tog til
Sicilien; hans Forsøg paa at holde sig ved at
udstede en almindelig Amnesti og antage Forfatningen
af 1848 lykkedes ikke, og han maatte endnu samme
Sommer indeslutte sig i Gaëta, hvor han holdt
sig til Februar 1861. Indtil 1869 levede han
derpaa i Rom og har senere opholdt sig i Baiern.
Frans Josef den første, Keiser af
Østerrige, f. 1830, Søn af Erkehertug Frans Karl,
besteg Tronen 1848. Aaret efter udstedte hans
Ministre en Fællesforfatning for alle hans
Stater paa Grundlag af samtlige Folkeslags
Ligestilling; men denne Forfatning ophævedes igjen,
og Eneveldet indførtes, da Keiseren i 1852
personlig begyndte at tage Del i Styrelsen. I
Krimkrigen optraadte Frans Josef som Megler mellem
Rusland og Vestmagterne og besatte for en Tid
Rumænien. 1859 paaskyndte han ved sin
ubesindige Optræden Krigen i Italien, i hvilken han
personlig deltog, hvorpaa han ved Sammenkomsten
i Villafranca afstod Størstedelen af Lombardiet.
Ved „Oktoberdiplomet“ 1860 forsøgtes en
føderalistisk Forfatning indført; denne afløstes i Februar
1861 af en ny centralistisk Konstitution. Den
Uvillie, hvortil denne Forfatning gav Anledning
i Ungarn, ændsede Frans Josef ikke; en lignende
Stivsindighed viste han ligeoverfor Forslagene om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
