Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herberstein ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imøde gjennem Erfaringen, som netop beror paa
det virkeliges Forhold til og Indvirkning paa
vort Væsen; men den Maade, hvorpaa de
oprindelige Erfaringer kombineres, er mangelfuld og
maa korrigeres af Tænkningen. De givne
Erfaringsbegreber indeholder nemlig ved nøiere
Eftersyn Modsigelser; saaledes er Tingen med dens
Inhærens (Egenskaber) et modsigende Begreb, idet
Tingen er forskjellig fra sine Egenskaber, men dog
ikke kan skilles fra dem. Denne Modsigelse løses
ved „Relationernes Methode“, idet enhver
Realitet, som i sig selv er absolut enkelt, antager Skin
af Mangfoldighed ved at betragtes i forskjellige
Forhold. Forandringer er ikke virkelige i og for
sig, men afhænger kun af de „forskjellige
Synsmaader“; saaledes synes f. Ex. den graa Farve
lys ved Siden af Sort, men mørk ved Siden af
Hvidt. I Overensstemmelse med disse Anskuelser
antager Herbart ogsaa Sjelen for et enkelt og
uforanderligt Væsen, hvis mangehaande Følelser,
Forestillinger, Villiesakter osv. hidrører fra deres
Forhold til de ydre Ting. Herbarts Filosofi blev
i Begyndelsen lidet paaagtet, da den idealistiske
Spekulation fortrængte dens mere
kritisk-reflekterende Retning; senere har den imidlertid vundet
Terræn og tæller endnu fremragende Tilhængere.
Herberstein, Sigismund, Friherre af,
østerrigsk Statsmand og Historieskriver, f. 1486, d. 1566,
udmærkede sig i Krigen med Tyrkerne og
benyttedes senere i diplomatiske Sendelser, bl. a. til
Rusland. Hans „Rerum Moscoviticarum
commentarii“ er et vigtigt Verk over Ruslands ældre
Historie.
Herbert, Sidney, Lord, engelsk Statsmand,
f. 1810, d. 1861, indvalgtes 1832 i Underhuset,
hvor han sluttede sig til Peel og de Konservative,
blev 1841 Admiralitetssekretær og 1845
Krigssekretær under Peel. Da denne 1846 forlod sit
tidligere Standpunkt i Frihandelssagen og sluttede
sig til Frihandelens Forkjæmpere, gik Herbert ogsaa
over til disse. 1852—55 var han Krigssekretær
hos Ministeriet Aberdeen og blev 1859
Krigsminister i Palmerstons Kabinet. Hans rastløse
Virksomhed for at istandbringe Reformer i
Militærvæsenet paadrog ham imidlertid en af
Overanstrengelse foraarsaget Sygdom, for hvilken han bukkede
under i sin bedste Alder.
Herbert, Auberon Edward William Molineux,
engelsk Politiker, f. 1838, studerede
Retsvidenskaben i Oxford og blev 1866 Dr. juris. 1864
opsøgte og pleiede han i den danske Krig med stort
Mod de Saarede under Kampen. 1870 blev han
Medlem af Underhuset, hvor han sluttede sig til de
Radikale, udtalte sig for Religionsundervisningens
Afskaffelse i Skolen, virkede for at skaffe
Arbeiderne større Indtægter og for at indføre Republiken
efter Dronning Viktorias Død.
Herbert af Cherbury (udt. Tsjerberri),
Edward, Lord, engelsk Diplomat, Historieskriver og
Filosof, f. 1581, d. 1648, gjorde vidtstrakte Reiser
og var en Tid engelsk Gesandt i Paris. Af hans
Skrifter kan især nævnes „Om Sandheden“ (1624)
hans Biografier over Henrik den ottende og over
sig selv. Han udtalte sig for en naturlig Religion,
hvis Hovedpunkter var følgende: „1) Der gives et
høieste Væsen, en Gud; 2) denne Gud maa
dyrkes; 3) Gudsdyrkelsens væsentligste Dele er Dyd
og Fromhed; 4) Mennesket bør angre sine Synder
og afholde sig fra dem; 5) Godt og Ondt
gjengjeldes baade i dette Liv og i et tilkommende“. [[** tegnrekkefølge sic **]]
Nogen positiv Religion stolede han ikke paa og
krævede, at enhver saadan skulde undergives
Fornuftens Dom. Ligeoverfor Sensualisterne
forsvarede han et oprindeligt Instinkt, som
fremtræder i Menneskets Grundsætninger, navnlig de
sædelige.
Herbort fra Fritzlar, tysk Digter i det 13de
Aarh., gav i sin „Liet von Troie“ den første tyske
Bearbeidelse af Sagnet om Trojanerkrigen, efter
Franskmanden Bénoit de Sainte-More’s „Roman
de Troies“. Hans Sprog er ikke rent Høitysk,
men med indblandede dialektiske Elementer, og
hans Fremstilling minder om det 12te
Aarhundredes Stil.
Herbst, Eduard, østerrigsk Statsmand, f. 1820 [[** sic, komma mgl? **]]
studerede i Wien og blev 1847 Professor i
Retsfilosofi og Kriminalret i Lemberg, hvilket
Embede han 1858 ombyttede med et Professorat i
Prag. 1861 valgtes han til Medlem af den
bøhmiske Landdag og af denne til Rigsraadets
Underhus, hvor han hørte til det tyske Partis
mest fremragende Førere. 1865—66 forfegtede
han atter i Landdagen det tyske Partis Interesser
og var 1867—70 Justisminister, i hvilken
Stilling han gjennemførte flere Reformer, saaledes
Gjeldsfængslets Ophævelse, Indførelsen af Jury
for Presseforseelser samt de konfessionelle Love af
1868. Efter sin Afsked som Minister har han
atter været et virksomt Medlem af Underhuset.
Han har udgivet flere Skrifter, især om
Strafferetten.
Herculano de Carvalho e Araujo (udt.
Karvalju i Arausju), Alexandro, portugisisk Digter
og Historiker, f. 1810, d. 1877, opholdt sig
1828—32 i Paris og London, sluttede sig efter sin
Tilbagekomst til det liberale Parti og redigerede
1837—43 Bladet „Panorama“, hvori han lod
flere af sine poetiske Arbeider trykke. Senere blev
han Bibliothekar i Oporto og ansattes 1845 ved
det kongelige Bibliothek i Ajuda. Hans første
større Arbeider var de religiøs-politiske Digte
„A voz do propheta“ (1336) og „A harpa do
crente“; senere udgav han under Fællestitelen
„Monasticon“ (1847—48) to Romaner samt 1851
„Lendas e narrativas“, en Samling historiske
Sagn. Af hans historiske Verker er „Portugals
Historie“ og et Arbeide om Inkvisitionen i
Portugal de betydeligste. Han udmærker sig som
Historiker lige meget ved kritisk Skarpsindighed som
ved et fortræffeligt Sprog.
Herculanum ell. Herculaneum, i Oldtiden
en blomstrende By i Campanien, mellem
Neapel og Pompeji, var oprindelig grundlagt af
Oskerne, men beboedes senere mest af Grækere.
63 e. Kr. ødelagdes den tildels ved et Jordskjelv,
og 79 begravedes den sammen med Pompeji og
Stabiæ ved et Udbrud af Vesuv. Paa de
Lavamasser, som ganske skjulte Stedet, hvor Byen
havde ligget, byggedes siden Portici og en Del af
Resina; nu er et Stykke af Herculanum udgravet.
Hercynia Silva, lat., den hercynske Skov,
paa Græsk Arkynia ell. Orkynia, hos de
klassiske Forfattere Navn paa Mellemtysklands
Fjeldsystem.
Herder, Johann Gottfried von, berømt tysk
Forfatter, f, 1744, d. 1803, blev 1760 Famulus hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
