Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hexemel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hiddemann, Friedrich, tysk Maler, f. 1829,
ftuderede under Hildebrandt og Schadow i
Düsseldorf, hvor han senere har opholdt sig. Han har
især udmærket sig i humoristiske Fremstillinger af
Landsbylivet; ogsaa som Tegner har han leveret
fremragende Sager, saaledes især Illustrationerne
til Fritz Reuters „Ut mine Stromtid“.
Hide, 1) en Birkebeiner, der af Kong Sverre
blev sat til Anfører for en Hob fremmede
Leietropper, saakaldte Ribbalder, som den engelske
Konge Johan uden Land Aar 1200 sendte ham
til Hjelp mod Baglerne. Sverre skikkede Hide og
hans Skare overland fra Bergen for at møde
ham i Viken, og paa denne sin Vei gjennem Hallingdal
og Telemarken fór [[** sjk aksent i kilden **]] de umenneskelig grusomt frem,
idet de dræbte alt Levende paa de Gaarde, de drog
forbi, lige til Hunde og Katte, og satte Ild paa
alt brændbart. De gjorde Sverre god Tjeneste
under Beleiringen af Borgen ved Tunsberg, især
ved sin Færdighed i Bueskydning. 2) Hide
Unassøn, en Halvbroder af Sverre, var
Befalingsmand i dennes Hird og deltog med Hæder
i hans Feider mod Baglerne. Han blev 1197
overrumplet i Tunsberg og dræbt af Erling skakkes Søn
Sigurd.
Hiel, Emanuel, flamsk Digter, f. 1834, siden
1867 Professor ved Konservatoriet i Bryssel og
siden 1869 tillige Bibliothekar ved det kongelige
Industrimuséum sammesteds, har gjort sig bekjendt
som en af Førerne for det nationale flamske Parti.
Af hans poetiske Berker staar de lyriske høiest;
han har desuden oversat flere Skrifter fra Tysk,
Engelsk og Fransk og skrevet en Række
literaturhistoriske og publicististe Arbeider.
Hierarki, gr., egentl. de helliges Herredømme,
Presteherredømme.
Hieratisk Skrift, en gammelægyptisk Skrift
art, som opstod ved en hurtigere Skrivemaade
af Hieroglyferne (s. d.), hvorved disses indviklede
Form reduceredes til Træk, som var lettere at
skrive i en Fart. I Hieratisk gjenfindes derfor
de samme Tegn som i Hieroglyfisk, kun
modificerede i Formen, og man skjelner ogsaa der mellem
ideografiske og fonetiske Tegn. Den Form,
Skrifttegnene har antaget i den hieratiske Skrift, er for
en stor Del saa forskjellig fra de tilsvarende
hieroglyfiske Tegn, at de vanskelig eller slet ikke kan
gjenkjendes af disse; Nøglen til Forstaaelsen af
disse saa stærkt forandrede Tegn har man i de
Indskrifter o. lign., hvor den samme Text Linie
for Linie er gjengivet baade i hieroglyfisk og
hieratisk Skrift. — Den hieratiske Skrift er, som
udviklet af Hieroglyferne, opstaaet senere end disse,
men brugtes dog allerede i det gamle Riges Tid og
næsten udelukkende til Optegnelser paa Papyrus.
Senere, da den demotiske Skrift udviklede sig, brugtes
den hieratiske („Presteskriften“) fortrinsvis af
Presterne, medens den demotiske benyttedes af Lægfolk ved
Affattelsen af Breve o. lign. — Forskjellig fra
Hieroglyferne, som kan skrives baade fra venstre
mod høire og omvendt, skrives den hieratiske Skrift
stedse kun fra høire mod venstre.
Hieroglyfer, hellig indhuggen Skrift, er
Navnet paa Ægypternes ældste Skrifttegn. De bestaar
af Afbildninger af alle mulige Sansegjenstande,
som Ægypterne havde Kjendskab til, og betegnede
oprindelig de Gjenstanoe, hvis Billede de gjengav;
senere tillagdes de ogsaa symbolsk Betydning, og
under Udviklingens fortsatte Gang blev de endog
Tegn for Lyd, saavel for Stavelser som Bogstaver.
Hieroglyferne inddeles derfor i to Hovedgrupper:
de ideografiske (d. e. Begrebstegn) og de
fonetiske (Lydtegn). De ideografiske Hieroglyfer,
inddeles igjen i: 1) Figurative Tegn, d. e.
saadanne, som ligefrem betegner de Gjenstande, de
afbilder, f. Ex. 𓃭, en Løve, for at angive Begrebet
en Løve, 𓃒 ****(ell. 𓃽 [[** de ser da helt like ut? **]]) for at udtrykke Begrebet en Oxe,
𓇳 for at betegne Solen, 𓇼 for at betegne en
Stjerne osv. 2) Symbolske Tegn, d. e. saadanne,
som tillægges en overført Betydning, f. Ex. 𓐙
en Alen, for at betegne Retfærdighed, 𓂚 ****(ell. 𓂛)
to Arme, hvoraf den ene holder et Skjold, den
anden et Spyd, for at angitte Begrebet Krig,
[[** (fra PUA) **]] Himlen med en nedhængende Stjerne, for
at udtrykke Begrebet Mørke eller Nat, d. e. den
Tid, da Stjernerne sees paa Himlen. De
fonetiske Hieroglyfer inddeles i: 1) Syllabiske Tegn, der
angiver Lyden af én eller flere Stavelser, f. Ex.
𓄠 til Angivelse af Lyden mes, 𓆳 for Lyden ter,
𓄤 for Lyden nofr osv. 2) Alfabetiske Tegn, der
fuldstændig ligner vore Bogstaver, som 𓇋 a, 𓃀 b,
𓏏 t osv. — Hieroglyferne har i Tidernes Løb,
ved en lettere og hurtigere Skrivemaade,
undergaaet successive Forandringer, hvorved først den
saakaldte hieratiske Skrift opstod, og senere den
demotiske. — En ved Rosette funden Sten, der
har en tredobbelt Indskrift, nemlig samme Text i
hieroglyfisk, demotisk og græsk Skrift, gav Nøglen
til Hieroglyfernes Læsning. Ved dennes Hjelp
blev det omtr. 1820 muligt for Englænderen
Young at læse enkelte og for Franskmanden
Champollion at læse en Mængde Hieroglyfer, og siden
er den ægyptologiske Videnskab stadig gaaet fremad,
saa man nu med temmelig Sikkerhed kan læse de
fleste gammelægyptiske Texter. Det hieroglyfiske
Alfabet bestaar af følgende Tegn:
𓄿, a.
𓇋, ạ.
𓂝, ā.
𓏭, i.
𓇌, ī.
𓅱 eller 𓏲*** ((𓍢??)) u.
𓃀, b.
𓅮 eller 𓊪 p.
𓆑, f.
𓅓 eller 𓐛, m.
𓈖 eller 𓋔, n.
𓃭 1.
𓂋, r.
𓉔, h.
𓎛, ḥ.
𓆼 eller 𓐍, χ (ch).
𓋴 eller 𓊃, s.
𓈚 ell. ***((trolig el. helst fra PUA)), š (sch).
**** (PUA) ell. 𓂓, q.
𓎡, k.
𓎼, ḳ.
𓏏, t.
𓍿 eller 𓍘, d.
𓂧 ṭ.
𓆓 ell. 𓍑 ell. 𓅷, ť.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
