Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Histrioner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nattland
og bidrog til at mildne Kongens Vrede, da denne
vUde hevne Fornærmelsen mod Thangbrand paa
de i Norge vcrrende hedenfle Islændere. Aaret
efter drog han, trods han var fredløs, tilbage til
Island og talte paa Althinget med Iver
Kristendommens Sag, og hans og hans Meningsfoellers
forstandige Optrceden bidrog i høi Grad til, at
den kristne Låre blev antagen paa Thinget. Under
et Ophold i Norge ledsagede han Bjørn Stallare
paa dennes Reise til Sverige for paa Olav den
helliges Vegne at stutte Forlig og Svogerstab med
Olav Skotkonung.
Hjaltland, se Shetlandsøerne.
Hielm, se Rustning.
Hjelm, Claus Winter, norsk Jurist, f. 1797 i
Strand i Ryfylke, d. 1871, blev Student 1818 og
juridisk Kandidat 1823. 1824—26 var han
konstitueret Docent i Retsvidenflaben ved Kristiania
Universitet, blev 1826 udncrvnt til Lektor og 1834
til Professor. Af Storthinget i 1827 blev det
ham overdraget at forfatte Udkast til en
almindelig Civillovbog for Norge, og han fratraadte der
for sin Funktion som Universitetslærer. Da Lov
kommissionen, foranlediget ved en Beslutning as
Storthinget i 1842, aftraadte, blev Hjelm 1843
Assessor i Høiesteret. Han har bl. a. forfattet
„Udkast til en almindelig borgerlig Lovbog for
Kongeriget Norge“, „Udkast til Lov om
Kreditvæsenet“ og „Udkast med Begrundelse til en
almindelig Rettergangslov for Kongeriget Norge“.
Fra 1849 redigerede han derhos „Norsk
Retstidende“.
Hjelm, Jonas Anton, norst Jurist og Politiker,
f. i Kristianssand 30te Decbr. 1782, d. 1848, blev
1797 Student ved Kjøbenhavns Universitet og
tog 1800 juridisk Examen, hvorefter han en Tid
var Kopist i Generalitetskollegiet. 1803 blev han
AuditFr ved det norske Livregiment og deltog
som saadan 1807 i Kjpbenhavns Forsvar. 1811
blev han Overauditpr og 1812 Hpiesteretsadvokat,
i hvilken Stilling han 1814 flyttede til sit
Fædreland. 1815—16 var han konstitueret Docent i
Retsvidenskaben ved Kristiania Universitet og
udnævntes 1820 til Regjeringsadvokat. I det af
hans Broder, Hans Abel Hjelm, udgivne
oppositionelle „Nationalblad“ skrev han flere Artikler,
dels under Navn og dels anonymt; i Anledning
af nogle af disse Artikler, der paa en
nedsættende Maade angreb C. M. Falsen, blev han
suspenderet fra sit Embede som Regjeringsadvokat
og 1825 ved kongelig Resolution afsat, efterat
han af Høiesteret var dømt i en betydelig Bod
for sine Angreb paa Falsen og for at have
formaaet en Straffange til at paatage sig
Forfatterskabet til disse. 1827 bevilgede Storthinget
ham, i Erkjendelse af Afscrttelsens Uregelmæssighed,
fuld Gage i Pension. 1816—21 havde han
vcrret Statsrevifor; efter at have bosat sig paa
Alby ved Moss blev han Storthingsmand fra
Smaalenenes Amt 1830 og gjenvalgtes 1833,
1836, 1839 (da han imidlertid undslog sig for at
modtage Valget) og 1842. I Storthinget nød
han stor Anseelse som en af Farerne for Oppositionen.
Som Jurist var han ogsaa fremragende baade ved
Skarpsindighed og Lærdom. — Han udgav 1831—38
„Almindeligt norsk Maanedskrift“ og var med
Morgenstjerne, L. Lange og J. H. Vogt
Medudgiver af „Juridisk Repertorium“ (1818—21).
Hjelmaren, Indsjø i Sverige, i Vest for
Mälaren, omgives af Nerike og Södermanland,
ligger 79 Fod over Havet og et ca. 9 Kv.mil
stor. Den indeslutter et stort Antal Øer og
Holmer, hvoriblandt den historisk bekjendte
Engelbrektsholm, og har gjennem Hyndevadså Afløb
til Mälaren. — Hjelmarkanalen forbinder
Hjelmaren med Arbogaå; den er 1½ svensk Mil
lang, 6½ Fod Dyb [[** sic D- **]] og har 9 Sluser. Den
anlagdes allerede 1640, men blev ombygget 1821—30.
Hjelmeland, Prestegjeld i Stavanger Amt,
bestaar af Sognene Hjelmeland, Fister og Aardal.
Hjemmel, i snevrere (den almindelig brugte)
Betydning Sælgerens Forpligtelse til at sikre
Kjøberen Besiddelsen og Nydelsen af den solgte
Ting og navnlig at sikre ham, at ingen anden i
Kraft af bedre Ret skal fravende ham den.
Undertiden bruges Udtrykket Hjemmel ogsaa i en videre
Betydning om Forpligtelsen til ogfaa at indestaa
for den solgte Tings Kontraktmæssighed. Den,
som har Hjemmelspligt, kaldes Hjemmelsmand.
Kan han ikke opfylde sin Hjemmelspligt, siges han
at gjøre sig skyldig i Vanhjemmel, og
Kjøberen har da en Erstatningsfordring paa ham.
Hjemstavnsret i et vist Fattigdistrikt er
Adgang til i de lovbestemte Tilfælde, hvori Fattig
understøttelse overhoved ydes, at faa den af dette
Distrikts Fattigvcesen. Oprindelig Hjemstavnsret
har alle norfiftdte i det Distrikt, hvor Moderen
ved deres Fødsel havde Hjemstavnsret. Senere
erhverves Hjemstavnsret ved efter det fyldte 15de
Aar at opholde sig 2 Aar i Træk inden et og
samme Fattigdistrikt, idet dog Erhvervelsen
afbrydes — foruden ved Fraflytning — ved at faa
Fattigunderstøttelse og ved at betle. Hustru har
Mandens Hjemstavnsret (saalænge han lever),
Børn, saalænge de ikke har erhvervet selvstændig
Hjemstavnsret, Faderens, hvis de et ægteføbte,
men Moderens, hvis be er uægtefødte. Engang
erhvervet Hjemstavnsret beftaar faalænge ingen
ny er erhvervet. Bergverker og enkelte andre større
Brug danner egne Fattigdistrikter, hvori
Hjemstavnsret erhverves enten ved to Aar i Træk at
have været i Verkets Tjeneste eller Arbeide eller
ved i lige lang Tid at have boet paa Verkets
Grund som Tyende hos dets Eier eller Arbeidere. —
Hjemstavnsberettiget er den, der har
Hjemstavnsret. Sml. forøvrigt Fattigvæsen.
Hjerne (Encephalum), den i de bagerste og
øverste af Hovedets Ben (Hjerneskallen)
indesluttede Del af Centralorganet for Nervevirksomheden
hos Hvirveldyrene, fortsætter sig umiddelbart i
Rygmarven (s. d.). Den danner en Masse af
oval Form, grødagtig Konsistens og hvid- eller
graaagtig Farve, deler sig paa Overfladen i flere
større Lapper og har indvendig fire med en
vandagtig Vædske fyldte Rum, Hjerneventriklerne.
3nbenfor i>jerneflatten er ben omgiven af tre
forskjellige Hudlag, inderst af den bløde
Hjernehud (pia mater), derpaa af
Spindelvævshuden (arachnoidea) og den haarde
Hjernehud (dura mater). Hjernen bestaar af to
forskjellig udseende Substanser, yderst en graaagtig,
som er blødere og rigere paa Blodkar, indvendig
en hvid, som er mere fast. Hele Hjernemassen
deles i to Hovedafsnit, den store Hjerne, som
udfylder den øverste større Del af Hjerneskallen,
og den lille Hjerne, som ligger bagenfor og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
