Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Horatius Flaccus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Horn 819 Hornblende
sammenhængende Masse, som ligeledes bearbeides til
forskjellige Gjenstande; Affaldet benyttes ogsaa paa
Grund af sin Rigdom paa Kvælstof til
Fremstilling af Blodludsalt.
Horn, fr. cor, ital. corno, Blæseinstrument af
Messing, bestaar af et langt, kredsformet
sammenbøiet Rør, som i sin smaleste Ende er for
synet med et Mundstykke og i den anden med en
vid Lydtragt. Røret er i de saataldte Naturhorn
(Valdhorn, Jagthorn) uden Lydhuller eller
Ventiler, og de forskjellige Toner frembringes ved
forskjellig Stilling af den Blæsendes Læber.
Foruden de naturlige (aabne) Toner kan der ogsaa
paa Horn frembringes en Række andre Toner ved
med Haanden mere eller mindre at tilstoppe
Lydtragtens Aabning; men disse (stoppede) Toner
har en ganske anden Klangform end de aabne.
For at kunne bruges i alle forskjellige Tonearter
eristerer der Horn af forskjellig Størrelse og med
forstjellig Grundtone; desuden kan man forandre
Tonen ved at skyde md Wrre eller mindre Bøiler
paa Midten af Røret. Paa det saakaldte
kromatiske eller Ventilhorn kan alle den kromatiske
Skalas Toner frembringes, uden at anvende nogen
Tilstopning af Aabningen, ved Ventiler, som
aabner og lukker visse Stykker af Røret; men denne
Indretning er til Skade for Hornets
eiendommelige Klangfarve og anvendes derfor ikke saa ofte,
som dens Letvindthed kunde tilsige.
Horn, Erik Frederik Barth, norsk Theolog og
Forfatter, f. i Mandal 1829, blev Student 1848
og theologisk Kandidat 1854. 1860—61 gjorde
han med offentlig Understøttelse en videnskabelig
Reise til Tyskland; 1867 erhvervede han den
filosofiske Doktorgrad og blev s. A. udnævnt til
residerende Kapellan til Næs paa Romerike, hvorfra
han 1875 forflyttedes som Sogneprest til Horten.
1879 kaldtes han til Medlem af Videnskabsselskabet
i Kristiania. Af hans Skrifter kan anføres „Kort
Fremstilling af den lutherske Lære om
Naademidlerne“ (1864), „Om Tro og Tænkning“ (1866),
„Forsoning og Retfærdiggjørelse“ (1875) samt
„Mennesket og Moralen“ (1877). Desuden har han
skrevet videnskabelige Afhandlinger i „Luthersk
Kirke»tidende“, „Norsk theologisk Tidsskrift“ („Om det
kirkelige Embede“, „Den Hegelske Methodes
Anvendbarhed i Theologien“ m. fl.) og „Dansk
theologisk Tidsskrift“ (bl. a. Udsigter over de kirkelige
Forhold i Norge); i „Folkevennen“ har han leveret
en Rakke povulare Opsatser, bl. a. om
Chrysostomus, „Om Psalmerne“, „Om Æren“, „Om
Fanatisme“, „Om Middeltingene“, „Om Sprog og
Tale“. Dr. Horns Standpunkt som Forfatter
er det orthodox lutherske, men han har, selv en
begavet Tænker, tillige med Held beflittet sig paa
at lade den lutherske Dogmatik gjennemtrænges
af en mere filosofisk Tænkning.
Horn, Navn paa en svensk Adelsslægt, som
skal nedstamme fra Brabant. — Clas
Christersson Horn kjæmpede 1556 med Udmærkelse mod
Russerne, var derpaa Erik den fjortendes
dygtigste Feltherre og blev 1563 Rigsraad. Efter
i Krigen mod Polen at have indtaget Estland
ledede han i den nordiske Syvaarskrig 1564—65
et Tog til Blekinge, Skaane og Halland og
kjæmpede som Overadmiral heldig tilsjøs. Just som
han kaldtes fra Flaaden for at overtage
Kommandoen tillands, døde han 1566. — Gustav
Carlsson Horn, f. 1592, d. 1657, studerede ved tyske
Universiteter og uddannede sig som Militær
under Morits af Oranien. Under Krigen med Polen
vandt han Gustav Adolfs Tillid, blev 1625
Rigsraad og 1628 Feltmarskal og øverstkommande
rende over Tropperne i Lifland. Under
Trediveaarskrigen kommanderede han ved Breitenfeld den
svenske Hærs venstre Fløi og bidrog væsentlig til
Seiren, havde 1632 Befalingen i Elsas og Baden
og blev efter Gustav Adolfs Død
Øverstkommanderende ved Siden af Bernhard af Weimar. Efter at
have kjæmpet heldig i Baiern blev han fangen
ved Nordlingen 1634 og fik først sin Frihed igjen
1642. Derpaa fik han i Krigen med Danmark
Kommandoen over en Hærafdeling, hvormed han
indtog Størstedelen af Halland og Skaane. —
Arvid Bernhard Horn, f. 1664, d. 1742, de1tog
i keiserlig Tjeneste i Felttoget mod Tyrkerne 1687 og
i Krigen med Frankrige 1690—95, blev 1700 af
Karl den tolvte udnævnt til Kapteinløitnant,
udmærkede sig i Slagene ved Narva, Düna og
Clissow og viste sig 1704 i en Sendelse som en
dygtig Diplomat. 1705 blev han kongelig Raad
og 1710 Kancellipræsident; fra denne Tid er
han bleven ansét for Føreren af de misfornøiede
Aristokrater. 1719 tog han Afsked paa Grund af
Uenighed med Ulrika Eleonora, blev derpaa
Præsident i Ridderhuset, gjennemførte Fredrik af
Hessens Valg til Konge 1720 og blev igjen indsat i
sine Embeder. Indtil 1738 stod han nu i Spidsen
for Sveriges Styrelse og spgte ved at bevare
Freden og ordne Forvaltningen at fremme Rigets
Opkomst; da „Hatterne“ efter Opløsningen af det
hannoverske Forbund fik bragt et Forbund med
Frankrige istand, tog han sin Afsked. — Fredrik
Horn, f. 1725, d. 1796, var 1741—43 med i det
finske Felttog, udmærkede sig 1743—49 i Tyskland
og Nederlandene, understøttede som Kommandant
i Stockholm 1772 virksomt Gustav den tredie ved
Regjeringsforandringens Gjennemførelse og blev
kort efter General, men tog 1780 sin Afsked af
Uvillie mod Kongen. 1789 fængsledes han en
Tid som hørende til Oppositionen. — Hans Søn,
Clas Fredrik Horn, f. 1763, d. 1823, stod en
Tid i Yndest ved Gustav den tredies Hof, men
paavirkedes af Faderen og af de franske
Frihedsidéer og tog 1785 sin Afsked som Officér. Efter
Begivenhederne paa Rigsdagen 1789 voxede hans
Uvillie mod Kongen, og han gik ind paa at
deltage i Sammensværgelsen mod ham. For sin
Delagtighed heri dømtes han fra Livet, men fik
Dommen forandret til Tab af Adelskab og
livsvarig Landsforvisning, hvorefter han under Navnet
Fredrik Classon for det meste opholdt sig i Danmark.
Hornblende ell. Amfibol, et af Kiselsyre,
Kalk, Magnesia, Jernoxydul og tildels Lerjord
bestaaende Mineral, der er halvgjennemsigtigt eller
ugjennemsigtigt, forn oftest flaskegrønt eller sort
og i naaleformede Krystaller. Den er en
almindelig Bestanddel i Syenit og i Hornblendegranit.
Haardheden er 5—6, den specifike Vegt 2.8—3.5.
Som særskilte Arter navnes Aktinolith ell.
Straalesten, Grammatit, Tremolit og
almindelig Hornblende. Den sidste kan optræde i
mængdevis som Bergart; blandet med Kvartskorn
og forsynet med skivet Struktur kaldes denne
Hornblendeskifer, eller uden Skifrighed
Hornblendesten (Amfibolit).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
