Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Andet stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
skulde være underlig om ikke mit gode indfald kunde redde
mig! De dumme betænkeligheter som opstod hos mig hævet jeg
mig uendelig over; jeg gav det hele en god dag. Jeg var ingen
helgen, ingen dydsidiot, jeg hadde min forstand i behold....
Og jeg tok tæppet under armen og gik ned i Stenersgaten
numer 5.
Jeg banket på og trådte ind i den store fremmede sal for
første gang; bjælden på døren slog en hel masse desperate slag
over mit hode. En mand kommer ind fra et sideværelse, tyg-
gende, med munden fuld av mat, og stiller sig foran disken.
Å lån mig en halv krones penger på mine briller! sa jeg;
jeg skal løse dem ind om et par dager, sikkert.
Hvad? Nei det er jo stålbriller?
a.
Nå det kan jeg ikke.
Ånei De kan vel ikke det. Det var i grunden bare spøk også.
Nei jeg har et tæppe med som jeg egentlig ikke har noget
bruk for længer og det faldt mig ind at De kunde ville skille
mig av med det.
Jeg har desværre et helt lager av sengklær, svarte han. Og
da jeg hadde fåt det oprullet kastet han et eneste blik på det
og ropte:
Nei undskyld, det har heller ikke jeg noget bruk for!
Jeg vilde vise Dem den dårligste siden først, sa jeg; det er
meget bedre på den andre siden.
Ja ja det hjælper ikke, jeg vil ikke eie det og De får ikke
ti øre for det noget sted.
Nei det er greit at det ikke er værd noget, sa jeg; men jeg
tænkte at det kunde gå under ett med et andet gammelt tæppe
på auktionen.
Ja nei det nytter ikke.
Fem og tyve øre? sa jeg.
Nei jeg vil slet ikke ha det, mand, jeg vil ikke ha det i huset.
Så tok jeg atter tæppet under armen og gik hjem.
Jeg lot for mig selv som intet var hændt, bredte igjen tæppet
over sengen, glattet det godt ut som jeg pleiet og forsøkte å
utslette ethvert spor av min siste handling. Jeg kunde umulig
ha været ved min fulde forstand i det øieblik da jeg fattet
beslutningen om å begå denne kjæltringstrek; jo mere jeg
tænkte herpå des urimeligere forekom det mig. Det måtte være
et anfald av svakhet, en eller anden slappelse i mit indre som
hadde overrumplet mig. Jeg var heller ikke faldt i denne snare,
det anet mig at det begyndte å bære galt avsted og jeg hadde
uttrykkelig forsøkt med brillerne først. Og jeg glædet mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
