Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Tredje stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
hester og mig; det var forøvrig en stald og et blikkenslager-
værksted. Hun var ganske visst på vildspor desværre når hun
lette efter nogen her.
Da vender hun ansigtet bort og sier:
Jeg leter ikke efter nogen, jeg bare står her.
Jaså hun stod der bare, stod der slik kvæld efter kvæld
bare av et indfald. Det var litt rart; jeg tænkte over det og
kom mere og mere i vildrede med damen. Så besluttet jeg
mig til å være dristig. Jeg ringlet en smule med mine penger
i lommen og bydde hende uten videre med på et glas vin et
eller andet sted .... i betragtning av at vinteren var kommet,
hehe .... Det behøvet ikke å ta lang tid .... Men det vilde
hun vel ikke?
Ånei tak, det gik vel ikke an. Nei det kunde hun ikke gjøre.
Men vilde jeg være så snild å følge hende et stykke, så .... Det
var nokså mørkt hjemover og det generte hende å gå alene
opover Karl Johan efter at det var blit så sent.
Hjærtelig gjærne.
Vi satte os i bevægelse; hun gik på min høire side. En eien-
dommelig, skjøn følelse grep mig. Bevisstheten om å være i
en ung pikes nærhet. Jeg gik og så på hende hele veien.
Parfumen i hendes hår, varmen som stod ut fra hendes le-
geme, denne duft av kvinde som fulgte hende, den søte pust
hver gang hun vendte ansigtet mot mig, — altsammen strøm-
met ind på mig, trængte sig uregjerlig ind i alle mine sanser.
Jeg kunde såvidt skimte et fyldig, litt blekt ansigt bak sløret
og et høit bryst som struttet ut med kåpen. Tanken på al denne
skjulte herlighet som jeg ante var tilstede indenfor kåpen og
sløret forvirret mig, gjorde mig idiotisk lykkelig uten nogen
rimelig grund; jeg holdt det ikke længer ut, jeg berørte hende
med min hånd, fingret ved hendes aksel og smilte fjollet. Jeg
hørte mit hjærte slå.
Hvor De er rar! sa jeg.
Ja hvordan det egentlig?
Jo for det første hadde hun likefrem den vane å stå stille
utenfor en staldport kvæld efter kvæld uten nogensomhelst
hensigt, bare fordi det faldt hende ind....
Nå, hun kunde jo ha sine grunde herfor; hun holdt des-
uten av å være oppe til langt på nat, det hadde hun altid
syntes så godt om. Om jeg brydde mig om å lægge mig før
tolv?
Jeg? Var det nogen ting i verden jeg hatet så var det å
lægge mig før klokken tolv om natten. Hehe.
Hehe, ja ser De der! Så tok hun altså denne tur sådan om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
