Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Tredje stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
forstyrret. Hvad om hun nu ikke møtte op tirsdag! Hvad om
hun hegyndte å tænke over og fatte mistanke! .... Fatte mis-
tanke til hvad .... Min tanke blev med ett spillevende og be-
gyndte å tumle med pengene. Jeg blev angst, dødelig forfærdet
over mig selv. Tyveriet stormet ind på mig med alle dets detal-
jer; jeg så den lille butik, disken, min magre hånd da jeg grep
pengene, og jeg utmalte mig politiets fremgangsmåte når det
kom og skulde ta mig. Jærn om hænder og føtter, nei bare om
hænderne, kanske bare på den ene hånd; skranken, vagthaven-
des protokol, lyden av hans pen som skrapte, hans blik, hans
farlige blik: Nå, hr. Tangen? Cellen, det evige mørke ....
Hm. Jeg knyttet hænderne hæftig sammen for å gi mig
mot, gik hurtigere og hurtigere og kom til Stortorvet. Her satte
Jeg mig.
Ingen barnestreker! Hvorledes i alverden kunde man bevise
at jeg hadde stjålet” Desuten torde ikke høkergutten gjøre
allarm selv om han en dag kom til å huske hvordan det hele
var gåt til; han hadde nok sin plass for kjær. Ingen larm,
ingen scener, om jeg måtte bel
Men disse penger tynget nu allikevel litt i min lomme og
gav mig ikke god fred. Jeg satte mig til å prøve mig selv og
fandt ut på det klareste at jeg hadde været lykkeligere før,
dengang da jeg gik og led i al ærlighet. Og Ylajali! Hadde
jeg ikke også gåt og trukket hende ned med mine syndige
hænder! Herregud, Herre min Gud! Ylajali!
Jeg følte mig fuld som en alke, sprang pludselig op og gik
like bort til kakekonen ved Elefantapoteket. Jeg kunde endnu
reise mig fra vanæren, det var langtfra forsent, jeg skulde vise
hele verden at jeg var istand til det! Underveis fik jeg pengene
i beredskap, holdt hver øre i hånden; jeg bukket mig ned over
konens bord som om jeg vilde kjøpe noget og slog hende uten
videre pengene i hånden. Jeg sa ikke et ord, jeg gik straks.
Hvor det smakte vidunderlig å være ærlig menneske igjen!
Mine tomme lommer tynget ikke mere, det var mig en nytelse
å være blank påny. Når jeg rigtig tænkte efter hadde disse
penger i grunden kostet mig megen hemmelig kummer, jeg
hadde virkelig tænkt på dem med gysen gang på gang; jeg
var ingen forstokket sjæl, min ærlige natur hadde opprørt sig
mot den lave gjærning, jada. Gudskelov, jeg hadde hævet mig
i min egen bevissthet. Gjør mig det efter! sa jeg og så utover
det myldrende torv, gjør mig bare det efter! Jeg hadde glædet
en gammel fattig kakekone så det hadde skik; hun visste hver-
ken ut eller ind. Iaften skulde ikke hendes børn gå sultne
tilsengs .... Jeg geilet mig op med disse tanker og syntes at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
