Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Fjerde stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
bak mig og jeg hører at han spør efter mig; men jeg vender
mig ikke om.
Et par skridt utenfor porten indhenter bybudet mig, hilser
påny og stanser mig. Han gir mig et brev. Hæftig og uvillig
river jeg det op, en tikrone falder ut av konvolutten, men
intet brev, ikke et ord.
Jeg ser på manden og spør:
Hvad er dette for slags narrestreker? Hvem er brevet ifra?
Ja det vet jeg ikke, svarer han, men det var en dame som
gav mig det.
Jeg stod stille. Bybudet gik. Da stikker jeg pengesedlen atter
ind i konvolutten, krøller det hele rigtig godt sammen, vender
om og går bort til værtinden som endda holder utkik efter
mig fra porten, og kaster hende sedlen i ansigtet. Jeg sa ikke
noget, ytret ikke en stavelse, jeg iagttok bare at hun under-
søkte det sammenkrøllede papir inden jeg gik....
He, det kunde man kalde å oppføre sig! Ikke si noget, ikke
tiltale pakket, men ganske rolig krølle sammen en stor penge-
seddel og kaste den i øinene på sine forfølgere. Det kunde man
kalde å optræde med værdighet! Således skulde de ha det,
de dyr!....
Da jeg var kommet på hjørnet av Tomtegaten og Jærnbane-
torvet begyndte pludselig gaten å svinge rundt for mine øine,
det suset tomt i mit hode og jeg faldt ind mot en husvæg.
Jeg kunde simpelthen ikke gå længer, kunde ikke engang rette
| mig op fra min skjeve stilling; således som jeg var faldt ind
mot væggen således blev jeg stående og jeg følte at jeg be-
gyndte å tape besindelsen. Mit vanvittige sinne forhøiedes bare
ved dette anfald av utmattelse og jeg løftet foten og stampet
i fortauget. Jeg gjorde også forskjellige andre ting for å komme
til kræfter, bet tænderne sammen, rynket panden, rullet for-
tvilet med øinene og det begyndte å hjælpe. Min tanke blev
klar, jeg forstod at jeg holdt på å forgå. Jeg satte hænderne
| frem og støtte mig tilbake fra væggen; gaten danset fremdeles
rundt med mig. Jeg begyndte å hikste av raseri og jeg stred
av min inderste sjæl med min elendighet, holdt rigtig tappert
stand for ikke å falde om; jeg agtet ikke å synke sammen,
jeg vilde dø stående. En arbeidskjærre rullet langsomt forbi
og jeg ser at det er poteter i den kjærre, men av raseri, av
halsstarrighet finder jeg på å si at det slet ikke var poteter,
det var kålhoder, og jeg bandte grusomt på at det var kål-
hoder. Jeg hørte godt hvad jeg selv sa og jeg svor bevisst gang
efter gang på denne løgn bare for å ha den morsomme til-
. fredsstillelse at jeg begik en stiv mened. Jeg beruset mig i denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
