Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
har han ikke gjort det inden to dager så minder vi ham om
det. Punktum. Nagel.
Jeg vet en fattig kone her, hun har set så skamfuld på mig
som om hun vilde be om noget, men har ikke våget det endda.
Jeg er aldeles besat av hendes øine, endda hendes hår er hvitt,
jeg har fire ganger gåt en omvei for å undgå å træffe hende.
Hun er ikke gammel, det er ikke av alderdom hun er hvit;
hendes øienhår er forfærdelig sorte endda, gruelig sorte, så
øinene ligger og ulmer. Hun bærer næsten altid en kurv foran
sig under forklædet og det er vel den hun er skamfuld over.
Når hun er kommet forbi mig vender jeg mig om og ser at hun
går ned på torvet og tar nogen få æg ut av kurven og disse to tre
æg sælger hun så til hvemsomhelst hvorpå hun igjen går hjem
med kurven på samme måte under forklædet. Hun bor i et
bitte lite hus nede ved kaien; huset er på en etage og er ikke
malet. Jeg har engang set hende gjennem vinduet, det er ingen
gardiner for, bare nogen hvite blomster har jeg set der, og hun
stod langt inde i stuen og stirret på mig da jeg gik forbi. Gud
vet hvad det er for et menneske; men hendes hænder er ganske
små. En almisse kunde jeg vel gi dig, hvite pike, men jeg vilde
heller gi dig en hjælp.
Jeg vet forresten godt hvorfor dine øine besætter mig så, jeg
visste det allerede straks. Det er underlig at en ungdomsfor-
elskelse kan hænge så længe i og mælde sig igjen i ny og næ.
Men hendes velsignede ansigt har du nu ikke og du er meget
ældre end hun. Ak ja, men så giftet hun sig allikevel med en
telegrafist og flyttet til Kabelvåg! Nå, så mange hoder så mange
sind; jeg kunde ikke vente hendes kjærlighet og fik den heller
ikke. Det er intet å gjøre ved det .... Så, der slår klokken
halv elleve .... Neimen er det ei, det er intet å gjøre ved det.
Men hvis du bare visste hvor inderlig jeg har husket dig i ti
tolv år og aldrig glemt dig .... Hehe, ja men det.er også min
egen feil, det kan ikke hun hjælpe for. Mens andre folk husker
i ett år og dermed basta så går jeg og husker i ti.
Jeg gir den hvite æggekone en hjælp, ja både en almisse og
en hjælp, for hendes øines skyld. Her har jeg alverden at ta av,
to og seksti tusen kroner for en landeiendom, og det kontant
i hånden. Hoho, jeg behøver bare å kaste et blik på bordet og
finde for mine øine tre telegrafiske dokumenter av den største
værdi .... Ai, hvilket puss og hvilken strek! Man er agronom
og kapitalist, man sælger ikke uten videre ved det første bud,
man sover på det og betænker sig. Det gjør man, man betænker
sig. Og imidlertid er det ikke et menneske som studser skjønt
man med hensigt gjør pusset så grovt og streken så tyk som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
