- Project Runeberg -  Samlede verker / 1. Sult, Mysterier (6. utg.) /
240

[MARC] Author: Knut Hamsun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - X

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

240

nervøs og allerede høist drukken. Det er hele forklaringen. De
kan naturligvis godt mærke at jeg er dørg fuld? Jovisst kan De
så; hvorfor skal De forstille Dem? Men hvad det var jeg vilde
sagt, — jo det skulde virkelig interessere mig å vite hvormeget
De anser mig istand til å gjennemskue av den menneskelige
sjæl. Hehe, jeg mener å kunne mærke for eksempel ganske
fint en underlyd i dens stemme som jeg taler med, jeg hører
utrolig godt. Når jeg sitter og passiarer med en mand så behøver
Jeg ikke å se på den mand for å følge nøie med i det han
sier, Jeg hører straks om han binder mig noget på ærmet eller
om han forfalsker noget. Stemmen er et farlig apparat. Forstå
mig ret: jeg mener ikke netop stemmens materielle lyd, den kan
være høi eller lav, klangfuld eller rå, jeg mener ikke det stemme-
stoflige, tonetilværelsen, nei jeg holder mig til mysteriet bak
den, den verden som den utgår fra .... Til helvede forresten
med denne verden bak! Altid skal det være en verden bak!
Hvad fan raker det mig?

Nagel drak igjen og talte videre:

De blir så stille? Lat nu bare ikke mit skryt om min forstand
på mennesker sætte Dem fluer i hodet så De ikke tør røre
Dem. Hehehe, jo det skulde se net ut! Men nu glemte jeg det
jeg vilde ha sagt. Jaja, så sier jeg noget andet som ikke ligger
mig på hjærte, men som jeg sier allikevel indtil jeg husker det
andre som jeg glemte. Gud, hvor jeg vrøvler! Hvad mener De
om frøken Kielland? Lat mig høre Deres mening om hende.
Min mening er den at frøken Kielland er i den grad en kokette
at det i grunden vilde glæde hende rigtig vildt om også andre,
helst så mange som mulig — mig selv iberegnet — gik hen og
tok livet av sig for hendes skyld. Det er min mening. Hun er
deilig, ja det er hun, og det måtte være en søt smærte å føle
sig trampet ned av hendes hæl, ja og derfor kommer jeg kanske
også til å be hende derom engang, det vil jeg ikke forsværge.
Det foreligger forøvrig ikke endnu, jeg har tiden for mig ....
Men Gud bevare mig hvor jeg vistnok skremmer Dem stiv
med min tale iaften! Har jeg såret Dem, jeg mener Dem per-
sonlig?

Hvis De visste hvor vakkert frøken Kielland talte om Dem!
Jeg traf hende igår, hun underholdt sig længe med mig ....

Si mig, — ja undskyld at jeg ikke later Dem snakke ut; men
har kanske også De litt av den ævne å høre hvad som bæver
bak frøken Kiellands materielle stemme! Men nu hører De
ganske bestemt selv at jeg vrøvlet kapitalt? Ja ikke sant? Altsål
Men det skulde glæde mig om også De forstod Dem litt på
mennesker, så vilde jeg nemlig lykønske Dem med det og si:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 10 11:02:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-1/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free