Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
det; hvorledes falder De på det? Nei det var en morsom nat,
syntes jeg, skjønt Herregud hvor jeg hele tiden var rædd for
den lyktemanden som De fortalte om. Jeg har også drømt om
ham siden. En frygtelig drøm!
Og så talte de en stund om lyktemanden. Nagel passiarte
gjærne idag, han tilstod at han også selv hadde Iøierlige anfald
av stum frygt for et eller andet, ofte kunde han ikke gå op en
trappe for eksempel uten å vende sig om for hvert skridt og
se om det ikke skulde være nogen bak ham. Hvad var det?
Ja, hvad det var! Noget mystisk noget, noget sælsomt som den
stakkars «alvitende» vitenskap var for firkantet og for grov
til å fatte, et pust av en usynlig magt, en påvirkning av livets
blinde kræfter.
Vet De, sa han, at jeg i dette øieblik kunde ha lyst til å bøie av
fra denne gate og ind i en anden fordi disse huser her, disse
stabbestener tilvenstre, de tre pæretrær nede i sorenskriverens
have, altsammen har en antipatisk indflydelse på mig, fylder mig
med en dump pine. Når jeg går alene lægger jeg aldrig veien
gjennem denne gate, jeg går utenom, selv om det blir en om-
vei for mig. Hvad er nu det?
Dagny lo.
Jeg vet ikke. Men doktor Stenersen vilde visst kalde det ner-
vøsitet og overtro.
Ganske rigtig, det vilde han kalde det! Ak, hvor det er en
hoven dumhet! De kommer en kvæld til en fremmed by, lat
os si denne by, hvorfor ikke? Dagen efter går De en tur i ga-
terne for å bese Dem for første gang. De får under denne
vandring en avgjort hemmelig uvilje mot visse gater, visse
huser, mens De ved andre gater og andre huser føler Dem til-
talt, stemt til glæde og velbehag. Nervøsitet? Men nu sætter jeg
at De har nerver som taugtamper, at De i det hele tat ikke vet
hvad nervøsitet er? Videre! De går fremdeles gjennem gaterne,
De møter hundrede mennesker og går dem likegyldig forbi;
men pludselig — idet De kommer ned til kaien og stanser uten-
for et lite fattig en etages hus uten gardiner, men med nogen
hvite blomster i vinduet — kommer en mand imot Dem som
De straks på en eller anden måte blir slagen av. De ser på
manden og manden ser på Dem. Det er intet andet usædvanlig
ved ham end at han er fattig klædt og går litt lutende; det er
første gang De støter sammen med ham i Deres liv og De får
den bisarre indskytelse at manden heter Johannes. Netop Jo-
hannes. Hvorfor synes De at han netop heter Johannes? Det
kan De ikke forklare Dem, men de ser det på hans øine, mærker
det av hans armbevægelser, hører det på lyden av hans fottrin;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
