Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
overblik, så gjorde han et spørsmål og musikeren svarte. Da lo
de begge.
Edevart blev stående og glo. Ungareren trådte krigersk frem,
dette vilde nu ikke ha avskrækket den gale gut, men så satte
musikeren spillet ned og talte truende til ham han også. Hvad
skulde det hele betyde? Edevarts hode var ikke vant til å ar-
beide med ugreie ting, han var ussel i læsning og regning, men
han hadde gode næver og når han blev opglødet et vågsomt mot.
Nu trådte han tilbake.
De fremmede generte sig ikke for ham, men lot ham stå der.
Musikeren tok sne i hånden og tørket det røde blod av sit kind,
kameraten sa fra når der ikke var mere igjen. Efterpå åpnet de
skuffen i veivspillet og talte skillingerne, også strømperne blev
vist frem og de havnet i ungarerens sæk.
Så tok musikeren sin bør på ryggen igjen og de to nikket til
Edevart og vandret nordover til næste grænd.
Edevart skjønte ikke nu stort mere end før av de fremmedes
opførsel, han var blit spak. Da det endelig dæmret for ham at
han kanske hadde været ute for et narreri tok han raskt i sneen
og eltet en ball, men da den var blit god og hård slap han den
og lot den ligge.
Han kom hjem som en anden gut, litt flau, lei av sig selv, mot-
løs. Han gik bort til den lille piken i sneen og spurte: Har du
ikke funnet knappen?
Nei, sa hun.
Du skal ikke bry dig om den.
Hertil svarte ikke piken noget, men lette videre.
Edevart var dårlig i bøkerne og en ynk på skolen, men så
hadde han vel instinkt, det syntes så: han gik dit hvor veivspil-
let hadde ståt og målte derfra med øiet så langt som knappen
kunde være kastet, så gav han sig til å lete han også. Piken slut-
tet sig tæt til ham med fornyet håp. Det var en krone på den, så
hun om knappen.
Mens de lette blev der ropt på piken fra en av stuerne: Hvor
blir det av dig, Ragna? Ragna svarte ikke. De lette tålmodig,
de tok hver sin vedpinde og gröv med og de fandt knappen til-
slut, piken fandt den selv, hendes glæde var stor og hun ilet ind.
Det hele en hændelse og et træf i Edevarts liv. Han utdrog
vel ikke med det samme nogen klar slutning av sin oplevelse i
skogen, men det leiret sig et grundlag i ham som senere erfa-
ringer kunde bygge på. Næste vinter blev han tat god som
halvkar i Lofoten skjønt han endda ikke var konfirmeret. Det
var ingen ringe ting, det var ældre gutter end han som gik hjem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
