Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
med en latter mumlet Edevart flau: Det var da mangfoldig så
tung den skitstenen var!
Metal! forkyndte August.
Nåja, end så? G
End så? Det kan like så snart være guld og sølv som noget
andet. Ta nu for eksempel denne her i hånden! Og August
rakte frem en anden brun sten.
Edevart: Tung den også. Samme slaget.
Ja, og du gjør aldrig å gruve for at det ikke er metal, hvad
slag det nu kan være av.
Hvad skal du gjøre med det? spurte Edevart.
Det skal du få se når tiden kommer. Jeg har sendt en kasse
til Trondhjem, og der prøver de den nu rimeligvis nat og dag
og underretter mig når de finder det ut. Jeg går jo ikke her på
bryggen hos Knoff aldeles som en tosk, jeg stod og så op i
fjeldene en søndag og så gik jeg der op og så efter metaller.
Javel, det tok mig ikke lang tid og ikke mange slag med ham-
meren. Metal, sier jeg? Hele fjeldet er metal av denne tunge
sorten. Jeg vet hvad jeg sier.
Nå, så hører det vel han Romeo til?
Det tror du? Jeg var tilfreds du vilde snakke med vet og for-
stand! Fjeldene de er fri for alle skjærpere, men jeg måtte til
lensmanden og få det indskrevet. Siden så går det vel til kongen.
Ja bare det nu var guld! sa Edevart likegyldig, han hadde ingen
interesse for stenene og begyndte igjen å tale om sin hjemreise.
August: Du skal ikke vør å fare før jeg får høre hvad som er
i stenene. For er det et dyrt metal så skal jeg hjelpe dig med
byggepenger. Hvad skal du bygge for? Er ikke kramboden stor
nok?
Det er nu så, sa Edevart, at jeg kan ikke komme hjem med
hende og barnungen når jeg ikke har hus å prekevere dem i.
Naturligvis kan det være bare bly og skidt i stenene, mumlet
August grundende. Så har jeg hat hele strævet for ingenting.
Dyre var de å sende også, det var en tung kasse. Hadde det ikke
været det at jeg fik dem sendt gratis med en av mandskapet på
rutebåten så hadde jeg hat stenene endda.
Edevart forstod det ikke og sa: Så blev de jo ikke dyre å
sende?
Ikke det? Men måtte jeg ikke gi ham klokken min for det!
Klokken din? ropte Edevart.
Hvad du tror jeg bryr mig om det! svarte August. Er det
guld i stenene så har jeg et helt fjeld av dem og kan forære bort
klokker til hvert menneske i Norges land og rike. Mere sier
jeg ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
