Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
per ofotingen, han hadde bare kunnet kjøpe trekvart last iår
for å ha penger til bergarbeiderne. Det var det sørgelige.
Men det likeglade og letsindige det var Teodor og Ragna. Teo-
dor han var slåtkar hos ordfører Karolus og gjorde det arbeide
han kunde, han var slet ikke værst, og hadde ikke Karolus villet
ha ham så hadde nok andre villet, Teodor sørget ikke. Han var
forresten flink til å klippe hår og blev søkt av hele grænden til
dette arbeide om søndagene efter messen, han fik sig mangen
kop kaffe og litt å bite i på den måten. Når den gråbleke og
undernærte figur kom spankulerende i sine røiserter og med en
lommeklokke som ikke gik da var han den rette og likeglade
blanding av nød og glans.
Ragna, lille Ragna hans kone, kunde kanske i et og andet
finde ham ringe, det kunde hun nok, men det førte ikke til over-
fald og raseri fra hendes side, Ragna var nogenlunde tilfreds,
der hadde hun jo nu fåt nyt kjoletøi av Edevart og hadde selv
syd det til kjole så hun kunde komme på kirkeveien, det var da
noget, ellers fik hun et barn hvert andet år og stod op igjen og
var Ragna. Dersom manden hadde fortalt hende om sit eventyr
på markedet kunde jo Ragna spytte og sa: Tvi vorde dig, du
holdt sågodtsom i hånden den tykke lommeboken, men du kom
ikke hjem med så meget som så! Og Teodor kunde svare: Ja,
vi skulde allesammen gjøre noget bedre end det vi gjør! —
Nu hændte et par uventede ting.
Joakim sitter en søndags eftermiddag og læser i sit avisblad
som han har hentet ved kirken. Papst er død, sier han. Er Papst
død? spør Edevart, læs det op!
Det var en længere stub om dette dødsfald, et næsten sorg-
mildt eftermæle. Den gamle urhandler var en kjendt skikkelse
langs hele kysten og efterlot sig sikkert ikke en eneste virkelig
uven. Han snytte, ja det gjorde han, det gik mange kuriøse
historier om hvorledes gamle Papst kvervet synet på spirrevip-
perne som kom til ham og kaldte ham Moses og vilde forstå sig
på klokker; han strødde også ut en mængde elendige lommeure
som bare gik en dag eller to og så stoppet. Men Papst var ikke
så enkel som han syntes, han kunde være en anden ved siden av
svindleren. I Karmsund for eksempel stod han en dag og gav
bort for ingenting et meget dyrt sølvur til en gut som han neppe
hadde set før, og da det blev stor forundring herover forklarte
Papst at gutten var av bra folk og hadde et godt hjerte. Også
nord i landet visste folk å fortælle om lignende træk av Papst.
Hvad kom det av? Mange og tildels hårde snyterier, men en
uventet gang det stik motsatte. Han kunde røres umiddelbart av
et godt ansikt og helt se bort fra egen vinding, især ungdommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
