Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
og småsindet hos visse folk: Det var en skam at en gjæv mand
som noteier Ottesen ikke skulde få tomt, og August kunde ikke
bære det, før måtte han avstå engstykket sit. Han hadde nu
dette engstykke, det var etlet til noget meget viktig og nyttig
for Polden, han har fåt det pløid og harvet for å så noget i det —
Hvad du skal så? spurte Ezra.
— men nu fik det altså gå til hustomt, sluttet August.
Merkelig nok — så rart skedde at August kom i en liten
tvil: skulde det være noget i at Polden fik formange folk? Han
tænkte på det og kom i et motbydelig humør, Ezras dumheter
ophisset ham, skulde ikke bank og industri og fremskridt være
å leve av? Men derom var jo alle enige så vidt han hadde faret
på jordskorpen. Skulde ikke banken ha pengeskap og lokale?
Det var da noget av det allerførste for en bank. Det vil si,
det allerførste var jo byggegrund — hvor var det tomt? Med
forbitrelse måtte han igjen ind på denne tanke som hadde
plaget ham i det siste, han visste ikke om mere byggegrund
end bak på sin hånd. Naturligvis var dette en overdrivelse
igjen og han skar tænder mot sin tilbøielighet til å si formeget,
det var virkelig en remse jord ved siden av Karolus sin låve.
Men var det en høvelig byggetomt for en bank? Og selv om
han lot låven rive fordi Karolus nu ikke trængte nogen låve
længer så var tomten like umulig for det, med sin usømmelige
nærhet av uthus. Uten overgang kom han nu i tanker om kom-
munelokalet, hvor skulde det bygges? Den samme nød for tomt
meldte sig her. For pokker, dersom han gik bare nogen hund-
rede meter utenfor grænden var det massevis av grunde, men
det var da vel i selve Polden et kommunehus skulde stå og ruve
med det tårn på ene røstet som han hadde tænkt ut. Det kom
i vase for August, ikke for det, han hadde greid ut værre vaser,
han skulde vite råd for uråd igjen, gruv ikke for det! Men i
øieblikket vrængte og gjeipet han arrigt til forholdene og men-
neskene, det endte vel gjerne med at Polden som han hadde
tænkt så stort om bare blev en apekat blandt byer, i høiden fem
hundrede mennesker — hvad sier jeg, hundrede mennesker,
femti mennesker, femti idioter, rak og stakkarer. Herredsstyret
kom sammen i ordførerens stue og avgjorde viktige saker 1 en
privat ovnskrok. Tvi vorde det! Og når nu banken fik det
pengeskapet som han hadde telegraferet efter så var det ikke
hus til det —
Det skulde bli hus! Han skulde bra sætte sig ned og våke over
at poldværingerne fik sin nattesøvn og ellers ikke rørte sig....
På kramboden stod Ane Maria sammen med et par andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
