Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og
her var ingen fattigdom å kalde for, og August blev ikke en-
gang skånet for spotord: Hvad slag, trodde han at folk på Nord-
bygden gjorde op børn til leverings?
August vendte hjem, satte sig til å tørke svetten og rappor-
terte til Ane Maria. Han hadde gjort sin flid, lagt sig i sælen
og ikke sparet sig. Enden på det var spot og hån.
Ane Maria mottok budskapet med forundring: Hvad i al-
verden, var hele bygden blit rik? Det brukte å være godt om
børn, riktig overflod på børn, hun hadde i alle år hat for vane
og fornøielse i sin barnekjærhet å kalde ind til sig magre og
frosne børn og stikke til dem en matbete eller andet godt, nu
stod hun idag med hele favnen åpen og fik ingen ind i den!
August var ikke helt rådløs, han tænkte uhyre og sa tilslut:
Nei når det ikke var det at du absolut skulde ha børnene nu
straks så kunde vi vel få nogen til å gjøre et par børn.
Ane Miåria kastet et lynsnart blik på ham, om han skulde
ape med hende, men August apet ikke, han sat helt alvorlig,
ja som religiøs. Jeg forstår ikke hvorledes det er nu for tiden,
sa hun da, folk har ingen nattur mere. I mine ungdomsdager
krydde det av børn rundt omkring, to børn på hvert tre år var
taksten. Men nu og!
August forfølger sin ide: Men du vil vel ikke vente et års tid?
Ane Maria: Ånei, jeg vilde helst hat dem nu. Om et år —
Gud vet hvem som lever om et år. Og efterdi vi nu har så stor
middel —
Han begyndte å ærgre sig over hele saken og kastet pludselig
følgende spørsmål til hende: Hvorfor pokker får du ikke de
børnene selv, Ane Maria? Det må jeg spørre dig om.
Jeg? sa hun. Det vilde jeg mere end som gjerne. Men det er
ikke så laget!
Hvorledes — hvad som er iveien med dokker to?
Han Karolus vinn ikke mere end han gjør, og det blir aldrig
til barn.
Det måtte ha været mig! utbrøt August. Og det var kanske
ikke bare at han pustet sig op og skrytte, han blev rød og flyt-
tet sig ophisset på stolen. Naturligvis brisket han sig også og
stillet i utsikt at med ham, August, skulde Ane Maria ha fåt
nok av det slaget som børn heter.
Mener du det du sier? spør hun.
Ja, lot det til, han mente det og intet andet. For hun skulde
gi sig vet på at han hadde været gutten sin over hele jord-
skorpen, og ingen hadde klaget over noget fra hans side.
Nå, du har været en sån kar?
Ja, lot det atter til, det fandtes knapt hans make.
7 — Hamsun XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
