Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
blev hun som tåpen: Kom Ragna hans Teodor og vilde omvende
nogen?
Ja. I al skrøpelighet. Og især vilde hun åtvare Ane Maria mot
å møte han Edevart Andreasen.
Er du blit snoft ifra dig? spurte Ane Maria. Jeg har ikke set
mere til han Edevart end jeg kan lægge på øiet mit.
Nå, men så han August? Du skulde bare vite hvorledes han
har været efter mig og klemt mig.
Ane Maria fik med ett en syrlig mine. Indtil nu var det ikke
frit for at det hadde smigret hende å bli mistænkt for mandfolk,
men Ragnas siste oplysning gjorde hende skinsyk og bitter,
Ragna var jo så meget yngre og så meget mere pikeaktig i fi-
guren, trollet.
Nå det har han, klemt dig. Ja det hadde nok ikke du noget
imot, det jeg tror.
Åjo, åjo det skulde ikke Ane Maria mere tro om hende, hun
var vakt —
Korsom er så ligger nu han August for døden og snakker over
sig.
Jeg måtte bare ha nåd ham med et alvorsord! ønsket Ragna.
Da lo Ane Maria og krænket lille Ragna dypt. Å den hårde og
uomvendte sjæl skulde ikke le, den store synderinde som til og
med hadde været straffet for mord på en skipper. Jeg vet ikke
hvad grund og årsak du har til å stå og flire, Ane Maria, sa hun.
Der duttet hun hende også — Ane Maria som alle mennesker
hadde sagt Dokker til siden hun blev rik. Jeg estimerer dig ikke,
sa Ane Maria og vilde gå.
Ragna: Det er nu tider å tænke sig om for dig også, hvor
stor du nu ellers kjender dig Jeg blev manet til å komme og var-
sku dig.
Du skal heller gå hjem til dig selv og fli om klærne dine og
ikke vise dig såledesen for folk.
Hvad du tror jeg kjærer om den usle kroppen min, om jeg
fryser eller ikke! For nu er dommedag nær!
Nå, sa Ane Maria. Hvem fortalte det?
Skriften. Den yterste dag er nær når at det ikke er meget lys
igjen nogen steder, net akkurat som nu. Og desforuten så har
vi dyrtid og hungersnød og formørkelse i vort sind og beder ikke
til Gud.
De sier det er tegn til sild utenfor, sa Ane Maria tørt.
Ragna kom til å svælge og fik et lys i øinene. Det måtte ha
været så vell ønsket hun. Men det er nu sagt så mange ganger,
Gud trøste os!
De sier at fugl er kommet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
