Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
Småtteri for August: Penger til et telegram? Ho Pauline
kunde ha lagt ut for dig sålænge.
Jeg var ikke så sikker på om jeg skulde gjøre det heller, mum-
let Edevart.
Nå, du var ikke så sikker på om du skulde telegrafere! Nu
var August kommet i stor vildrede og hadde aldrig hørt maken:
ens egen kone 1 fremmed land, manden her, hvad hadde han
hende for? Han pratet og drøftet det med sig selv, spurte og
svarte. Burde han ikke selv skrive et telegram i Edevarts navn
og kalde konen tilbake til sin plikt? Hvad var adressen? Det
skulde være hans mindste kunst å få ho mrs. Andrews til å stå
her på gulvet inden en ny måned —
Edevart blinket og tænkte. Han sa: Det er nu så med dig
at du har mot på livet.
Jeg skulde kanske ha mot på døden? August pratet igjen, la
ut og fik meget sagt. Men han fik ikke svar. Tilslut forstod han
vel at kameraten ikke uten videre lot sig overbevise av prat,
han gik bort til ovnen og spurte derfra: Har du en mistanke
om at du ikke er alene om hende?
Edevart: Hvorledes? Nei det vet jeg ikke.
Ikke så det skjeller mig det slag, sa August.
Men jo, han hadde visst nu truffet Edevart, truffet gampen
på et sårt sted. Han syntes bryd, bøiet sig ned og tok op en flis
fra gulvet og satte sig til å pusle med den mellem fingrene.
Nei slettes ikke så det skjeller mig, vedblev August og gjorde
nu et slag bort til vinduet. Men jeg skulde bra gå og være op-
råd for et kvindfolks skyld.
Det var vel ment som trøst, men det oplivet ikke kameraten,
han lutet sig mere over flisen og så kuet ut. Sat han mon der
med en stor græmmelse og sorg i hjertet? Eller vilde han bare
late forstå at han gjorde det?
August: Det er naturligvis ikke så godt med slikt. Men hvad
i alverden skulde vi sjøfolk og reisende gjøre uten å seile til
næste havn og glemme hende? Det skulde se vakkert ut å gå
og sørge.
Det er nu så, sa Edevart, at engang så var det bare hun og
jeg. Og vi kunde ikke være fra hverandre, og vi kunde ikke være
hverandre nær nok.
Ja er det ikke på den måten det går for sig! utbryter August
som kjender av tilfældet.
Ja, men vi begyndte på den gale enden, vedblev Edevart.
Hun var gift før og kunde vel ikke glemme ham.
En riktig skit fyr, har jeg hørt?
Å nei, svarte Edevart. Han var fra hendes egen jord og grund,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
