Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XVI - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
Er det ikke idag at du røker laks? spurte August.
Det er jeg færdig med. Og er det mere du lyster å vite så kan
jeg fortælle dig det også.
Du skal bare ha dig herifra, sa August.
Alexander stod. Han så sig mere og mere sint på August som
igjen begyndte å måle. Er det ikke fan! ropte han. Hvad du
skulde her opover just nu?
August gapte: Hvad? Jeg?
For du kom akkurat og hindret mig fra å hive en apoteker
ned i denne avgrunden.
Jeg skal få dig sat fast! sa August.
’Tateren lo med en hvit mund og fræste: Du står så høvelig,
jeg kan godt hive dig utover også.
Før du når så langt så ligger du død dér! varslet August og
pekte med sin revolver.
Tateren drev av nedover veilinjen. Han akslet sig, pratet
høit og slog ut med armene.
August stak revolveren tilbake i lommen, målte færdig og
noterte op nogen tal. Han var så rolig. Den arme tater kunde
han ha ekspederet på sekundet.
Han så utover den store fjeldsjø. Den liknet her i bukten
indseilingen til en by og kom på lange omveier til å minde ham
om Rio. Det hoppet fisk derute, og hvorledes kunde fisk være
kommet hit op? Nu og da gjorde den et bask i vandskorpen og
efterlot en stor ring.
XVII
En nabogut kom til Benjamin i kinolokalet, og de hadde
noget hemmelig for sig, de stod tæt indpå hverandre og hvisket
og avtalte noget: Det var tiden nu, mente de gamle i Nord-
grænden, det høvde med månen og det kom ikke iveien for
slåtten og det var godveir. De hadde oprindelig tænkt å være tre
om det, men nu vilde de være bare to for ikke å dele op lykken
mere end nødvendig, desuten var ingenting værre end å være
for mange og skræmme de underjordiske væk, sa de gamle i
Nordgrænden.
Om søndagen gik de til alters, og efterpå rørte de ikke tobak
eller gav sig av med pikesjau, men var sædelige. Klokken otte
åt de kveldsmaten hver hos sig og møttes derefter på avtalt sted
Så gav de sig på færden.
De fulgte ingen vei eller sti, men smøg sig gjennem skogen
så længe det var skog, siden blev det urer og kløfter efter store
stenskred, og det var tungt å komme frem. De satte sig og hvilte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
