Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
En tid efter skrev Abel at han igjen var kommet til Sydney.
Han hadde opgit maskinistskolen i Wellington, det var for lang
lære og en tvilsom fremtid, desuten var det et væmmelig veir de
tre ukerne han var i Wellington. Her i Sydney indskrev han sig
på sjømandskolen, men lærerne hadde tilsidesat ham og sagt at
han ikke kunde følge med. Det var nu heller ikke så let for ham
i et fremmed sprog og lite av penger å berge sig med. Nu hadde
han tat hyre til Quebec. Han var kjendt i Canada fra før og
skulde sagtens greie sig —
+ En rar skrue den Abel som idelig flakket rundt og ikke slog
sig til nogen steder. Og hvorledes gik det med å bli noget? I Que-
bec blev han forresten værende længe og skrev et og andet brev
derfra. Han arbeidet som et slags mekaniker eller smed på et
nyt fort som blev bygget. To år var gåt siden han sist drog ut.
Gamle Brodersen talte ikke længer så villig om sønnen nu,
bare når han blev spurt kunde han svare jo tak, at Abel hadde
det fint, han var mekaniker på en fæstning og tjente godt! Men
da det kom brev fra den ustadige gut om at han nu hadde for-
latt Quebec og var gåt i arbeide på et sagbruk i skogene, ristet
farn på hodet og fik sine tvil om at Abel nogensinde blev noget.
Ett gode var det ved ham: han greide sig selv og bad aldrig om
understøttelse hjemmefra, han syntes også jevnt tilfreds med
sin skiftende lot og klaget ikke.
Så gik dagene, og gamle Brodersen blev litt mere avfældig,
men levet ellers sine lathunddager på sin tørmat hjemme på
kvisten og sin middag på spisestedet. Godt så, men det var ikke
nok å gi sig i kast med for en virksom mand. Det var ikke hele
året rundt makrelbåter å se på ved fiskebryggen, heller ikke
var en eneste gate i byen ukjendt for ham mere. Naturligvis
gik han om kveldene til sit utkikspunkt og holdt øie med fyret,
om lampen var tændt, om lyset blinket, og det kunde trænges.
Men det var ikke nok for en virksom mand.
"Hans faste omgang var med familjen Robertsen. Manden
hadde været styrmand engang under Brodersen, men da han ikke
var nogen større sjømand og ikke hadde utsikt til å få føre skib
var han gåt over i toldverket. Her var han nu steget i grad og
klarte sig utmerket med sin faste løn. Det var to knapt voksne
døtre i huset, og foreldrene var i firtiårsalderen.
Et hyggelig hjem å komme til, de kostet straks av en stol
til gamle Brodersen, og han fik stappe sin snadde gratis hos
Robertsen, desuten blev han altid kaldt kaptein, det hang i fra
Robertsens styrmandsdager.
Nu skal De slå Dem til, kaptein, og få en ske tykærter sammen
med os andre, sier fruen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
