Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VII - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
ter en ny grav, hun er enke efter ældgamle skipper Krum som
nu endelig er død. Abel må vente.
Tar et overblik over Jesus igjen — og et lys går op for ham:
Men han har jo to hænder, Olga har to hænder, hun kunde hat
armbåndsuret på den ene og armbåndet på den andre — ja eller
alt på én hånd. Skulde næsten tro han var barn endda, skulde
ikke tro han var voksen mand!
Enken sitter der.
Han mindes for tolv år siden da han ikke kom på å spasere
ut gjennem vinduet. Stakkars mig dengang, så liten og så is-
nende ræd for dauinger hele natten tilende. Gud velsigne mig,
hadde ikke lært å gå ind og ut gjennem vinduer på den tid —
: Enken sitter. Det seige spetaklet sitter nu og sørger over en
mand som hun har handlet ondt og selvrådig nok mot i levende
live. Det må sitte en anden kone et sted som ser hvor hun sør-
ger nu, ellers sat hun ikke længer. Hun er mor til Tengvald,
smedesvend ’Tengvald, som blev noget i livet og blev smede-
svend med otte børn. Stakkar Tengvald også, han hadde dyre
bananskiver på skolematen sin og kunde briske sig til en som
bare var fra fyret. Stakkar os allesammen —
Enken er endelig gåt.
Han åpner vinduet litt isenn, så det ikke skal gi et farlig
glimt i solskinnet. Da han er nede på jorden gjør han istand
efter sig her også og trykker vinduet til.
VIII
De fortalte i Sjømandshjemmet at det var Rieber Carlsen som
skulde præke i kirken imorgen. Rieber Carlsen var kommet fra
Finmarken, han var så utmerket i sit fag, nu skulde han til
Tyskland på stipendium og vilde på gjennemreisen præke i
fødebyen sin. Det stod i bladene, sa de til Abel, hadde han ikke
læst det? Nei.
Byen var stolt av Rieber Carlsen og emnet sig til å være
mandstærkt tilstede i kirken. Hans skole og studering hadde
ført til salget av farns siste skibspart, men hvad hadde det å si
når han var blit byens lys og håp! Store gaver var nedlagt i
ham, nu holdt han på med en avhandling om gjenløsningen.
Hadde Abel virkelig ikke læst om det i bladene? Nei.
Men det var nok av dem som hadde læst det. Kirken var fuld,
sa Lolla, endda det bare var andendag. Og sognepresten var
i hvitt, men Rieber Carlsen bare i almindelig sort samarie fordi
han ikke hadde messehagel med. Og jeg skal si det var en præ-
ken, utbrøt Lolla, det var visst ikke mange tørre øine i kirken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
