Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
sen og gik. Det var ikke første gang han hadde gåt erend for
Olga, han stak ind i et smug, tok briller på og så på brevet. Den
gamle, blinde mand gjorde sig vel til med de briller og så ikke.
Han tænkte sig en stund om, spekulerte, så på brevet endda
engang og gik så ned til jernbanelinjen, ned jordvolden, ned til
skuret.
Stængt.
Han rugget opover til jernbanelinjen igjen og drev der en
tid frem og tilbake, han var kjendt av alle og kunde gå hvor han
vilde. Endelig kom en mand og gik ned til skuret. Den blinde
fulgte efter og banket på. Da det blev åpnet spurte han: Er De
Abel Brodersen? Jeg ser ikke! Han leverte brevet og gik.
Abel kunde tænke sig at det lå tusen kroner i det tykke brev,
men det lå et fotografi i det og nogen nedrablede ord: Jeg er
alene og må endelig træffe dig — jeg prøver å finde dig senere
i kveld for jeg må træffe dig absolut!! Indlagte er fra jeg var
vals i byen om du vil ha det — hvis ikke så er ingen skade sket.
Jeg beder dig være der når jeg kommer — ellers blir det så tomt
å gå hjem igjen —
Han var barberet og hadde været i sjøen, hans skjorte var
våt endda, og han kunde gjerne skifte skjorte nu siden det var
hende. Bakefter satte han sig til å se på portrættet. Det var fra
flere år tilbake, mellem hans første og andre hjemkomst fra
sjøen. Hun var ung og vakker, i sin fulde flor, et godt portræt,
det så ut som hun sat og snakket. Men hvad var hendes mening
med å sende ham billedet før hun kom? Skulde det være til å
elske ham op?
Han lå en lang stund på knæ og holdt utkik opover jordvol-
den, og da hun kom løp han imot hende og tok hende skynd-
somt med sig, stjal hende ind.
Hun var helt umalet, varm i huden, med nogen små brune
prikker som var søte og små. Hun slog straks armene om hans
hals og kysset ham, traf ikke, lette sig frem og møtte hans mund.
Mere! sa hun.
Han kjendte at hun sank i knærne og vilde sætte sig med
hende. Mere! sa hun. Læg mig på sengen — og kys mig mere —
Kvelden efter kom hun igjen og gjentok sig, gal og glad gjen-
tok sig. Han blev ikke som igår så uventet overvældet og kunde
nu selv.
Efterpå sat hun. længe og snakket med ham på sin avbrutte
måte, i stubber: Tænk at det var du og jeg, det er så rart, det
skulde han bare vite! Han reiste til Oslo igår og blir borte i tre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
