Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livets spil (1896) - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Kareno. Så håper jeg å få nogen til å trykke det.
Hr. Oterman. Ja, det får De naturligvis.
Kareno. Nei, det er ikke sikkert. Det forrige fik jeg en til
å trykke, men han gjør det næppe om igjen. Han satte penger til.
Hr. Oterman. Boken blev ikke solgt?
Kareno. Nei. Professor Jerven skrev imot den.
Hr. Oterman. Så. Er han Deres uven?
Kareno. Ja, jeg er alles motstander.
Hr. Oterman. Men De får nok en forlægger dennegang,
skal De se. Og i værste fald kan De jo trykke værket selv.
Kareno. Det har jeg ikke råd til.
Teresita (ind gangveien fra høire, slank, 25 år, sortklædt,
skjønt det er sommer. Hun går med stærkt utadvendte føtter).
Ja her er stedet. Jeg har været med å finde det. Hvad synes du,
papa?
Hr. Oterman. Joda.
Kareno. Jeg er så taknemmelig, Deres far vil gi mig al den
grund jeg trænger.
Hr.Oterman. Jeg forsikrer Dem, disse berg er Deres. Hvad
skal jeg med dem? (slår rummelig ut med hånden). Jeg forærer
Dem alt De ser, like ned til havet.... Kommer ikke minerne?
Kareno. De lovet å komme straks.
Teresita. To mand kom bakefter mig.
Hr.Oterman. Jaja, Kareno, jeg er glad for at De vil bygge
Deres tårn her hos os. Det glæder mig ikke minst for mine to
smågutters skyld; De er dem en god lærer. Og hadde deres mor
levet så vilde hun ha sagt det samme.
Kareno. Tusen tak for al Deres velvilje.
Hr. Oterman. Kan jeg være Dem til nogen nytte under
opførelsen av Deres tårn så er jeg til tjeneste.
Teresita. Ja, papa, han trænger både hest og folk.
Hr. Oterman. For det hele er jo gjort på en dags tid.
(En musikbande ind gangveien fra venstre; hilser og stanser.)
Hr. Oterman. Goddag .... Nå (finder et kronestykke i
lommen og rækker det til Teresita, som rækker det videre til
første violin som står hende nærmest).
Kontrabassen (gråskjægget og gammel; bukker). Takker,
hr. konsul.
Hr. Oterman (ler hjærtelig). Nei, jeg er ikke konsul. Like-
sålitt iår som ifjor. De kalder mig hvert år konsul.
Kontrabassen (bukker). Takker ærbødig.
Hr. Oterman. De skal nordover, som sædvanlig?
Kontrabassen. Ja, nordover hus for hus. då så tilbake
igjen hit til markedet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
