- Project Runeberg -  Samlede verker / 14. Ved rikets port, Livets spil, Aftenrøde, Munken Vendt (6. utg.) /
152

[MARC] Author: Knut Hamsun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aftenrøde. Slutningsspil (1898) - Anden akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152

Andre. Nei.

Kareno (stamper i gulvet). Nei.

Alle. Bravo! Bravo!

Kareno (stimuleret). Jeg er idag som jeg var i de gamle
dager. Jeg står igjen ved rikets port og træder ikke ind (tar
manuskriptet i guldpapirs omslag på bordet). Her har jeg et
arbeide; man har bydd mig penger for det; det er like så gyldent
indi som utenpå. Hvad handler det da om? Det handler om al-
verdens gode ting, om jordens vise, runde form og om himlen
hvor stjærnerne bor (latter fra mændene).

Kareno (veier manuskriptet). Det vilde bli penger for det,
rene banknoter. Trykker jeg det? Nei. Hvad gjør jeg med det?
Jeg brænder det (krøller hæftig manuskriptet sammen og kaster
det bort til ovnen; .stærkt). Brænder det.

Alle. Bravo! Bravo!

Kareno. Den runde jord! Jeg høiagter jorden som en fast
bund for mine skohæler. Og stjærnerne! Ak stjærnerne, disse
fotspor av høner på himlen, dette Guds gyldne spyt på gulvet,
— mine herrer, lat os ikke tale om stjærnerne (tørker panden.
Mumling og latter blandt mændene).

Kareno. Har jeg sagt formeget? Jeg synes dere mumler?

Høibro. Det var ikke det vi mumlet om.

Kareno. Nei, men jeg har selv en følelse av at jeg sier for-
meget idag. Jeg rammes nu og da av et advarende dunk i min
nakke ...> Tak Tare:

Tare. Hvad skal jeg si?

Kareno. Noget styrkende. Noget ungt. Så jeg blir opflam-
met igjen hvis jeg slappes.

En. De behøver ikke å bli opflammet.

Tare. Nei, det behøver ikke De. Det var et lite nøitralt
stipendium De søkte, De vilde bruke det til en reise. De gav
vor vitenskap endnu en leilighet til å banke på hos Dem og
finde Dem hjemme, — vor vitenskap nyttet ikke øieblikket.
Hvad da, mester? (knytter hænderne). De rakte ut en åpen
hånd, — De trækker den tilbake som en knytnæve.

Kareno. Bravo! Ja, det gjør jeg.

Høibro. Læs noget op av hr. Kareno selv, Tare.

Kareno. Ja, gjør det. Noget jeg har skrevet før, i ungdom-
men.

Tare. Jeg vet ikke hvad De ønsker netop nu.

Kareno. For det er godt; ikke sandt? Jeg husker at det var
hett og godt. Læs et eller andet.

Tare. Det falder mig ind et sted i Deres avhandling om det
fjerde bud. «Hvad er det I vil ha de unge til?» spør De. «Å

2 AN ONS EE

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 10 12:59:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-14/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free