Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken Vendt (1902) - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Dyre. Jeg satte min kniv der til stål over fælden.
Er bladet for bredt? Eller er det for smalt?
Munken Vendt. Nei kniven er ret, men du vender
den galt.
Når Stenbukkens tegn går til hvile i Hvalen — pa- —
— det er ikke mit, det er Bibelens ord —
da vender en vitjer sit stål imot nord.
Du har ikke spor av begrep om kabbalen (retter på kniven, slår
ut med hånden og forlater stedet med byrg holdning).
Dyre. En frygtelig lærdom det menneske har! (henter sin
kobbeskinds skræppe og finder åten).
Elias. Jeg syntes han lo da han vendte sig, far.
Dyre. Ja fy, han er lei. Han har kræfter og hode
til både å øve det onde og gode.
Sop veien hans over så er vi ham kvit (binder åten op).
(Eliassoper over Munken Vendts spor.)
Dyre. He, make til tigger! Nei brødet er mit,
jeg slænger det ikke til slike uværdige.
Men tom var han, fanten.... Se så, vi er færdige!
Så løser jeg stålet og pakker det ned.
Det gjør ikke mer på et åtehængt sted (varslende, nmted hånden
på kniven).
Nu tier vi begge til ute på myren.
For ræven har mange ideer, den fyren (rykker kniven ned og
stikker den i sin slire).
(De fjærner sig begge baklængs, sopende over sine spor.)
Munken Vendt (tilbake, truer efter de borigående).
Den rakker, den hedning, han hadde nok brød,
men nei om han gav mig. Før så han mig død.
Nu stjæler jeg åten. Jeg mener den lukter?
Å nei hvor du tukter mig, Gud, hvor du tukter!
Det rakket fik både min børse og kniv
og selv står jeg tomhændt tilfjælds med et liv.
Å te mine filler i bygden forsmår jeg,
før smægter jeg heller ihjæl og forgår jeg.
Nei, Blis, mere slikt skal du aldrig få se
at nogen kan syne mig frem og le ....
Nå, Munken, den åten forstår jeg du trænger,
du vet ikke ellers å klare dig længer.
At lammet er gammelt er så sin sak,
men somme mener at slikt skal det være —
skal holde sig just mellem briste og bære.
Det kommer da an på ens særlige smak (i: tanker).
Så trut som jeg ropte til himlens gåte!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
