Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Har De skrevet noget før?
Jeg har sendt en liten avhandling om sop til Letterstedtska
Tidskrift og jeg har forskjellige arbeider i hodet. Men ....
Ihlen stanser.
Sop og bær er jo lite aktuelle spørsmål, sier redaktøren da.
Ja, svarer Ihlen.
Hvad er Deres navn?
Ihlen, kandidat Ihlen.
Redaktøren studser litt ved dette gamle, konservative navn.
Kom nu også en Ihlen til Gazetten! Og han hadde en behage-
lig fornemmelse av at hans magt begyndte å anta dimensioner.
Han kastet et blik på den unge mand; han var godt klædt og
syntes ikke å ha det meget dårlig, men Gud vet, kanske var
det temmelig knapt for ham hjemme, kanske hadde han skrevet
dette bare for å skaffe sig nogen skillinger. Men hvorfor gik
han ikke til høirebladene? Når hadde man tidligere hørt at en
Ihlen var kommet til Gazetten? Hvorom alting var, bær var
et nøitralt æmne, det var ialfald ingen høirepolitik i det.
De kan jo la artiklen ligge så skal vi se på den, sier han og
tar fat på nye papirer.
Ihlen forstår at hans audiens er forbi og sier farvel.
Da han kom ned i porten og fortalte Bondesen hvorledes hans
ærend var spændt av forlangte denne hele samtalen, ordlyden.
Han vilde vite hvorledes det så ut deroppe, hvormange men-
nesker det var, hvad Lynge hadde sagt til alle.
Svikersjæle, hvad? Har vi ikke der ordet? spurte han begeistret.
Svikersjæle, det er storartet, jeg noterer mig det .... Nå, men
der kan du se, han tar det altså, det betyr det samme som at han
tar det. Hvorfor tror du ellers at han vilde beholde det hos sig?
Og de to venner gik i den bedste stemning hjemover. Men
på veien traf de et par bekjendte og Bondesen bestemte sig til
i anledningen å by på noget i Grand.
TI
Enkefru Ihlen hadde et lite hus på Hægdehaugen. Hun levet
sammen med sin søn og sine to døtre av de penger hun kunde
tjene på forskjellig vis, mest ved fint håndarbeide; hun hadde
forresten også sin lille pension. Enkefru Ihlen var en flink og
nærig kone som forstod å få midlerne til å strække selv om de
var knappe og hun var glad og tilfreds fra morgen til aften.
Hadde hun ikke også siste flyttedag været så heldig å få en
fast logerende til sit hjørneværelse, en mand som betalte kon-
tant på dagen og var til megen hygge! Gudskelov, nu var den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
