Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
JG
Men den lille artikel om bærsorterne kom ikke den første
dag og heller ikke de følgende dager. Det gik uke efter uke
uten at det blev gjort noget ved den; naturligvis lå den gjæmt
og begravet blandt de øvrige døde masser av papir på redak-
tørens bord.
Lynge hadde også andre ting å ha i hodet end bærsorter.
Ved siden av de to tre små rasende ledere mot ministeriet
som Gazetten indeholdt hver dag skulde den også være den
første med nyheter av alle slags, skulde holde moralsk orden
i byen, være den våkne vagt på hvert hjørne for at intet skulde
kunne gå for sig i mulm og mørke. Den hjælp det gamle ven-
streblad Nordmanden kunde yde var såre beskeden, den stak-
kars konkurrent hadde liten eller ingen indflydelse og for-
tjente vistnok heller ingen større, så måtelig som den var
skrevet. Man så bedst Nordmandens ringhet i dens angrep:
ingen snært, slet ingen strimer, intet lynende ord; med stor
besindighet sa den sin smule mening om tingene og lot det så
bero. Når Nordmanden slos med en mand kunde manden rolig
si: Værsågod, slå til, det vedkommer mig ikke, jeg blander mig
ikke i det! Og fik han virkelig et slag kunde han vistnok føle
at han befandt sig et eller andet sted i nærheten, men det
sortnet ikke for hans øine og han tumlet ikke. Redaktør Lynge
kunde virkelig le når han så på al denne ufuldkommenhet.
Hvor langt anderledes var det ikke med Gazetten! Lynge
forstod å lage lyse luer av et spørsmål, han skrev med klør,
med en pen som skar tænder; hans epigrammatiske sentenser var
blit en svøpe som aldrig feilet og som alle frygtet. For kraft
og for smidighet! Og han hadde visselig bruk for begge dele,
det var altfor mange mørke ting som gik i svang overalt i byen
og på landet. Hvorfor skulde nu netop han være fordømt til
å bringe sandheten frem? Der var nu for eksempel den slyngel
av en snekker oppe på Kampen som drev doktorkunst for pen-
ger og snøt godtroende fattigfolk for deres skillinger. Hadde
han lov til det? Var det ikke også autoriteternes pligt å skride
ind mot den svenske omstreifer Larsson som laget opbyggelser
både her og der og selv ikke holdt sin sti ren? Jo Lynge hadde
sine oplysninger om ham fra Mandal, han talte ikke hen i
veiret.
Med sin lykkelige ævne til å bore sig ind allevegne og snuse
i de trangeste revner efter noget å sætte i bladet bragte Lynge
bestandig noget rottent frem for dagens lys. Han drev en væl-
dig missionærs gjærning, opfyldt av pressens store kald, stræng,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
