Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
blade, hans eget og det andre, og fandt at Nordmanden slet
ikke fortjente å leve engang. Men Herregud, når den levet
så levet den, han skulde såvisst aldrig gjøre sin meningsfælle
nogen fortræd, den vilde dø av sig selv, for den var allerede
kommet til begyndelsen til enden. Han hadde desuten andre
ting i hodet.
Alexander Lynge var på langt nær ikke tilfreds med de tu-
sener han tjente og den berømmelse han besad, noget mere og
andet hadde alt længe puslet inde i hans tanke. Vel nok var han
kjendt av Per og Pål og hyldet og omtalt og frygtet av mange
mennesker, men hvad så? Hvad hindret ham i å drive det til
noget mere, å utvide sin indflydelse til å omfatte hvert hjem,
hvert sind? Hadde han ikke hode og kræfter til det? Nu og
da i det siste hadde han rigtignok hat en fornemmelse av at
han ikke altid var nøiagtig så flink som før, det var begyndt
å indfinde sig stunder hvori han ikke var helt på sin høide,
og han kunde ikke forstå det. Men det var ialfald intet å
ængste sig over, han hadde de samme flammer i sit hjærte og
den samme spidse pen i sin hånd, ingen skulde finde ham ustemt
- og slitt. Han skulde endog kunne spænde buen endnu høiere,
skulde fylde stuerne i by og på land, være det brændende spørs-
mål, bringe bulderet om sit navn til å stå i taket; hvorfor
ikke? Han behøvet heller ikke de få tusen abonnenter som
Nordmanden hadde, han kunde skape sig abonnenter selv.
Nu sat han netop inde med papirer til denne operation og
hans livlige hode gjæret av det utmærkede kup han spekulerte
på. Heldet hadde fulgt ham så usigelig en dag: en bonde var
kommet ind i hans kontor og hadde mældt sin sognepræst for
det skandaløseste forhold til bondens datter, et- barn, en skole-
pike, som endnu ikke hadde fyldt ti år.
Lynges pande svulmet av harme. En præst, en gift præst, og
et barn så å si i vuggen! Hadde man nogensinde hørt make
til ryggesløshet. Hadde barnet tilståt?
Ja barnet hadde tilståt. Og hvad mere var: Bonden hadde
grepet dem i gjærningen, simpelthen overrasket dem. Derfor
syntes han nok det skar hans faderhjærte å se dette den første
ang.
; Den første gang? Hadde han også set det mere end en gang?
Bonden rystet tilintetgjort på hodet. Ja han hadde desværre
set det to ganger, for å få rigtig sikkerhet for at det var så.
Og den anden gang hadde han atpå kjøpet hat et vidne i be-
redskap for at han ikke på nogen mulig måte skulde ta feil.
Det var nu så sin sak å klage over en præst når man bare var
en simpel mand, så fik man ha beviserne for hvad man sa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
