Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
lig på en ung dame med lyst hår og mørke øine. Hun flyttet
sig hurtig på bænken og han satte sig åpenlyst ved siden av
hende. Det var klart å se at han var ventet. Damen var fru
Dagny Hansen født Kielland, en dame som var kommet ind
fra en av kystbyerne og nu hadde opholdt sig i Kristiania
i det siste år mens manden, marineløitnant Hansen, var på
togt. Hun hadde et overordentlig svært lyst hår som var opsat
i knute og hendes dragt var meget rik.
Godaften, sa hun; De kommer sent.
Ja man har så meget å stå i, svarte han. Men så var han
ute av stand til længer å tie med den store hemmelighet og han
fortsatte: Men så får man jo også sin løn for det iblandt, just
nu skal jeg fælde en av landets mest bekjendte præster, skud-
det vil lyde imorgen.
Fælde ham? Hvilken præst?
Ja vær rolig, sa Lynge leende, det er ikke Deres far.
Hertil smilte hun og viste sine litt falmede tænder bak de
røde læber.
Men hvad har da præsten gjort?
Hja, svarte han, det er altså svære synder, ondskapssynder,
haha.
Herregud, så bedrøvelig galt det altid går!
Nu slog hun øinene ned og tidde. Hun blev ingenlunde op-
livet ved denne skandale, tværtimot, litt trist hadde hun været
i hele dag og nu blev hun det endda mere. Var det ikke det at
hun sat midt i en stor folkeforsamling og uavlatelig hørte denne
summende røst fra taleren på katederet avbrutt av publikums
tilrop kunde hun gjærne ha holdt hænderne op for ansigtet og
grått. I det siste år hadde fru Dagny aldrig kunnet høre om en
skandale av nogen sort uten at hun selv kom til å ryste derved.
For også hun hadde hat sin historie, sin lille uregelmæssighet
i sit liv. Det var ingen svære synder i den, nei det var ikke en
plet, det visste hun med sig selv; men allikevel var den syndig
nok, ak så syndig. Siden sit ulykkelige forhold til en ung frem-
med, en ren æventyrer ved navn Johan Nagel, en uanselig
dværg, som hadde dukket op på hendes vei ifjor og gjort hende
ganske forvirret, hadde fru Dagny hat sine dulgte sorger å
trækkes med. Forholdet var ikke endt med at en hat sænkedes
dypt og et pyntelig farvel hadde lydt, nei den vilde mand var
gåt på hodet i havet og hadde gjort ende på sig uten å si et
ord. Så hadde han simpelthen latt hende bli tilbake med hele
ansvaret og følgen var at hun hadde reist hjemmefra såsnart
hun kunde og bosat sig i Kristiania. Også en tidligere historie
hadde hun hat; for en stakkars blååret teolog var blit så hæftig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
