Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
studenter som er blit skadet indvortes ved å bli overflyttet til
fremmed jord og atmosfære, han er en liten rumler fra lands-
bygden som gjærne vil agere frihetsmand og staskar hvortil
han ikke er født. Manden mangler hjærtets dannelse, hans blod
er falsk i ham. Nærmere uttrykt er han en begavet skøiergut
som aldrig blir voksen. Det er min lille mening.
Bondesen spærret øinene op, hans sinne forlot ham, han stir-
ret på Høibro og fik netop sagt:
Men fremstillet psykologisk er sandelig Lynge anderledes, jeg
mener psykologisk ....
Fremstillet psykologisk! En mand som forsåvidt er blottet for
psykologi! Si at han gjør alle sine gjærninger enten av øie-
blikkelig artistbegeistring eller av småsjælet beregning, eller
av begge dele i forening; si at han gjør alt av lyst til å være
på kristianiensernes læber, av trang til å gjælde for en aller-
helvedes redaktør for sin lille lap papir, av bondegjærrig attrå
til nogen hundrede kroners større vinding om året, så har De
hele manden med samt hans psykologi.
Bondesen kommer sig, han synes det begynder å bli interes-
sant, det var virkelig nokså fornøielig å høre på. Han sier:
Men jeg forstår ikke hvorfor De er blit så rasende på Lynge.
De hører jo så ikke til hans parti allikevel, De er jo en ruteløs
komet; hvad har han så fortørnet Dem med? Kan det ikke være
Dem det samme hvad enten Venstre seirer eller det går i hun-
dene?
Ja her kommer vi atter til det utmærkede gode ved Dem
og Deres at De så vanskelig kan begripe hvorledes en kan såres
tilblods ved å finde sig sveket i sin ideale tro på en mand eller
en sak, og sveket ved blotte og bare skitne streker av en speku-
lant, in casu en redaktør. Jeg skal si Dem noget: vet De at jeg
har været glad i Lynge, at jeg har elsket Lynge? Jeg har hem-
melig skrevet rasende privatbrever til dem som har skjældt
ham ut i aviserne, jeg har ved Gud i himlen været hans livs
varmeste ven. Da jeg hørte om en mand, en høi militær som
privat hadde beklaget sig over at ikke Høire kjøpte Lynge
under riksretten fordi Lynge skulde være tilfals, skrev jeg også
til den høie militær, drev ham tilbake punkt for punkt og
kaldte ham en æreskjænder og en løgner; under dette satte jeg
mit navn og min adresse .... Dette var før jeg lærte litt å
kjende av Lynge .... Hvorfor jeg er rasende på ham? Tro
mig, jeg er ikke rasende på ham, han er blit mig så likegyldig
at jeg ikke længer gidder ta hans blad i hånden. Jeg husker
ham bare fordi han er til og fordi han driver sin lille skade-
gjærning med held; almuen synes han lager et morsomt blad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
