Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Endelig kom han til redaktørens erklæring. Han læste den
som det øvrige, uten å vise forbauselse, og sa da han var færdig:
Ja her ser De altså selv.
Ja, svarte Bondesen, jeg ser det.
Pause.
Så laget Høibro sig til å gå.
Men Bondesen syntes å få en ide, en fin og skarpsindig
tanke.
Er De så aldeles sikker på at ikke Lynge har hat en mening
med dette? spurte han. De kunde ikke tænke Dem muligheten
av at den mand har et mål, en hemmelig mission i tanken?
Kunde De ikke tænke Dem at han ved sine manøvrer vil for-
søke å trænge ind i Høire, vil bli læst i Høire og derpå litt
efter litt, litt efter litt drysse venstregift ind i partiet?
For det første, svarte Høibro, for det første håper jeg for
Høires egen skyld at det ikke har så ussel en overbevisning
at det vakler ved Gazettens arbeide. Noget så kleint burde
ikke dette parti med gammel dannelse og dygtighet gripes i.
Men for det andet tar De feil for Lynges vedkommende. Hvad
mistænkes han nu for, eller hvad kan han risikere å bli mis-
tænkt for? For å gjøre alt han gjør bare for å skape opstyr
og larm og lokke nysgjærrige abonnenter til. Men en slik mis-
tanke vilde ikke den mand tåle at folk bar på mot ham i årvis
hvis han ikke fortjente den. Han er ikke stort nok lagt. Hvis
hans inderste bevæggrund var den å bringe høiresjæle over til
Venstre så vilde han ikke kunne tie med det, han vilde øse
det ut, røbe også den hemmelighet, fortælle det med store typer
hér, på første side. Men han holder kanske av at De og andre
tror ham så ugjennemsigtig.
Hertil svarer Bondesen ingenting. Han trækker på akslerne.
Jaja vi skal nu ikke forandre verdens utseende nogen av os,
sier han. Rent ut sagt: når jeg læser rigtig over denne erklæ-
ring av Lynge og jeg ser hans grunde så må jeg beundre ham
allikevel. Han er en satans kar! Nu mente vel hans motstandere
inden Venstre, hans konkurrenter, de mente vel at de hadde
ham dukket for disse unionsartikler. Men han er stadig ovenpå.
En satans kar!
Det er, svarer Høibro, bare to slags mennesker som altid kan
klare sig i livet og i enhver sak være ovenpå. Det er de ærlige
av hjærtet. De klarer sig, de er ikke altid praktisk, men faktisk,
i sit indre, ovenpå. Og så er det de moralsk skadede, de inden
lovens grænser frække som er blit ribbet for den ævne å føle
skrupler. De kan handle sig ovenpå selv om de dukkes.
Men nu synes Bondesen at disse uavlatelige svar på tiltale går
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
