Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Og hvor lite tiltalende var det ikke også å ta tøiet av i fuldt
dagslys fra to vinduer, ja i solskin, når man hvert øieblik kunde
vente postbudet eller en kamerat eller endog værtinden som
kunde ha glemt sin støveklut derinde fra om morgningen. Nei
Bondesen holdt slet ikke av det.
Var det ikke fordi han var så godt som forlovet med Char-
lotte vilde han ha frabedt sig disse besøk. Hun så nu heller
ingenting, forstod ikke at hans første hete opblussing var over,
hun bare kom og kom. Og hun var akkurat like øm og deilig
når hun gik som når hun trådte ind. Make til kraft hadde han
aldrig set. Men han kunde ikke hjælpe for at han ikke længer
jublet når hun kom ind døren.
Alt dette sitter Endre Bondesen og tænker på og han er kjed
av sig selv og alle.
Nu hadde også Fredrik på en måte narret ham, skuffet hans
tillit. Han hadde aldrig drømt om å gjøre ham til en like så
fast radikaler som han selv var, dertil hadde Fredrik forliten
kraft. Men alt han nu hadde talt og præket og slåt i bordet
for sin ven så viste han sig å være en uforandret Ihlen, en
høiremand, en bureaukrat. Derfor vilde Bondesen gjærne ha
uteblit helt fra Ihlens, vilde ha stiftet andre bekjendtskaper,
rørt litt på sig. Det blev trættende i længden å være en enkelt
familjes faste husven. Men omstændigheterne var ham imot,
han måtte stå i det. Forresten var nu Fredrik fast ansat i Ga-
zetten og Bondesen måtte holde på venskapet av den grund.
Det var ikke til å ta feil av at han — Bondesen — gik og bar på
noget i hodet som han vilde skrive, nogen vers, nogen stem-
ninger av mere end almindelig betydning, og han hadde hele
tiden foresat sig å debutere i Gazetten, dette blad som mere
og mere alle folk skulde læse.
Kunde det ikke også gå inderlig forkjert! Nu hadde han
netop tænkt å begi sig like hjem fra Ihlens og prøve om han
ikke kunde begynde med versene med en gang, han hadde like-
frem været oplagt da han stod op av sengen imorges; nu var
alt blåst væk. Kanske var det dumt å ærgre sig, men Bondesen
ærgret sig allikevel. Høibro hadde hidset ham op med sine
lange, overmåte vigtige svar på alle hans bemærkninger og
Charlotte hadde drevet ham til å røbe deres hemmelige forhold
for alle. Hadde han endda ikke forsnakket sig og sagt du til
hende! Nu bandt båndet ham endda fastere, gjorde ham ufri,
hindret hans bevægelser. Han var ikke skapt til å stå i noget
uadskillelig forhold til nogensomhelst og hans forlovelse som
han rigtignok engang i en het stund og under fire øine hadde
o
indgåt pinte ham istedetfor å gjøre ham lykkelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
