Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
i Venstres opposition. Men nu var Ihlen kommet på en feil
hylde, det blev mindre og mindre plass for hans vitenskap,
Gazetten var fyldt av politik dag efter dag. Unionsartiklerne
hadde skapt larm i hele landet, endog den svenske broder-
presse hadde tat dem op og levet høit på dem, og Lynge rykket
hver dag i marken med et forsvar eller en forklaring til disse
artikler. Og midt i alt dette stod Ihlen næsten ledig og kunde
ikke bestille stort andet end gjøre utklip og omskrive små-
notiser. Men dette arbeide stod jo ikke på høide med hans
interesser, og idet han gik nedover til redaktionskontoret ønsket
han ret inderlig at det snart måtte bli slut med det politiske
kjævl.
Ge det hadde lange utsigter. Lynge hadde foreløpig lagt
alle andre ting tilside for å forsvare sit nye standpunkt i unions-
politiken. Og han viste atter sin færdighet på den mest for-
bausende måte. Hvad hadde han gjort? Hvori bestod den store
forbrytelse som al landets dumhet nu steilet for? Han hadde
ene og alene påståt at unionen var bedst som den nu var og at
ingen mand kunde stå frem og påta sig ansvaret for den radi-
kale forandring som visse folk hadde foreslåt. Hvad så? Vilde
Venstre noget andet end unionen så var det ikke længer Venstre.
Det skulde ikke komme og forsøke på i underfundighet å drive
republikansk propaganda under Venstres maske. Det vilde Ga-
zetten avvise som uværdig for den ærlige politik; Gazetten var
Venstre som den hadde været og som den tænkte å bli, derfor
holdt den på unionen.
Hvor lydde det ikke også både smukt og humant når bladet
på det bestemteste måtte protestere mot det haske og vredagtige
sprog mot broderfolket! Jo Gazetten vilde heller ikke længer
være med på dette hat; som Lynge i andre ting hadde forbedret
betydelig pressens tone vilde han hæve den norske journalistiks
niveau også i dette forhold, man kom længst ved å optræde som
dannede mennesker. Og så flinkt løp Lynges pen, så soleklar
ret hadde han i sine beviser at angrepene på ham litt efter
litt stilnet av. Det var få som ikke blev litt påvirket av denne
oprigtige stræben efter å hæve journalistikens niveau.
Tilbake stod riktignok Nordmanden. Seigt og trofast holdt
den på sit, pukket på sit ældgamle venstrestandpunkt som ingen
omskiftelse kunde opvise og advarte efter bedste ævne mot
denne siste dages omvendelse. Men Nordmanden hadde ikke
sin styrke i å angripe, sin egentlige styrke hadde den i å forklare
sine tidligere uttalelser, noget den også altfor ofte fik bruk for
når alt den hadde sagt og ment blev jammerlig vendt op og ned
på midt for dens næse. Nordmanden sa Lynge et par retledende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
