Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
selig med gråtkvalt stemme at endog Lynge hadde været nær-
gående mot hende idag.
Bondesen rykket til. Lynge? Sa hun Lynge?
Ja Lynge.
Hvad hadde han gjort?
Nei Herregud, hvorfor plaget han hende? Lynge hadde været
nærgående, kysset hende.
Lynge? Bondesens mund gaper av forbauselse. Død og hel-
vede, tænk Lynge selv! sa han.
Charlotte ser på ham.
Det later ikke til å såre dig meget? sa hun.
Bondesen tier litt.
Jeg vil bare si dig, svarte han, at Lynge er jo ikke den samme
som enhversomhelst anden.
Nu spærret hun øinene helt op.
Hvad mener du med det? sa hun endelig.
Men han rystet hastig og utålmodig på hodet og svarte:
Ingenting, ingenting! At du gidder være så grundig i alt
Charlotte!
Nei hvad var det du mente? ropte hun ute av sig selv og
kastet sig pludselig næsegrus ned i sofaen, rystende av gråt.
Bondesen hadde aldeles ikke kunnet forhindre at hans følel-
ser for Charlotte svandt- mere og mere ind dag for dag. I den
siste måned hadde han likefrem stridt en kamp om han, efter
hvad som var passeret mellem dem, skulde indgå en forbindelse
som inderst inde var ham imot, eller om han åpent og ærlig
skulde gjøre deres forlovelse forbi. Var det så uhørt å hæve
en sådan smule forlovelse? Skete ikke åpne og ærlige brudd i
alle forhold i livet? Hvorledes var det ikke med Gazetten?
Da den ikke længer kunde tjene hatets og broderuenighetens
unionspolitik, trådte den mandig frem og sa sig løs. Hvad andet
kunde han selv — Bondesen — gjøre som ærlig mand overfor
Charlotte? Var det ret mot ham selv og mot hende at han indgik
en livslang forbindelse, grundlagt på løgn og skjult kulde?
Han hadde virkelig overveiet alt samvittighetsfuldt og en tid-
lang hadde jo hans skrupler været svære, nu var han kommet
til det resultat at det bedste for dem begge var at de skiltes
i mindelighet.
Han syntes endog at hans værd som menneske blev større ved
denne beslutning, han følte sandhetens magt i sig, blev stærk
og høi i bevisstheten om at han handlet rigtig ....
Da Charlotte fremdeles hulket sa han så mildt og skånsomt
som mulig: .
Reis dig op og hør rolig på mig. Jeg vil gjærne si dig noget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
