Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
hadde virkelig endnu ikke ophørt å besvære ham, nu hadde
hun endelig fåt sit oprop trykt i Verdens Gang og hun hadde
heller ikke fortiet at dette nødrop var nægtet optagelse i
Gazetten.
Lynge trak på akslen. Nu måtte han dog vel for fan være
kvit denne tiggerkjærring som atpå kjøpet hadde fremstillet
sig for ham med alt andet end rent ansigt! Men der så man,
var altså taknemmelighet skapt i verden? Hadde konen også
uttrykkelig gjort opmærksom på at han — redaktør Lynge —
hadde forstrakt hende med et betydelig kontant beløp allerede
fra først av? Aldeles ikke, det hadde ikke konen uttrykkelig
gjort. Nægtet optagelse i Gazetten! Det var alt.
Såsnart Lynge var færdig med det nødvendigste til morgen-
numret forlot han kontoret. Han skulde ind til barberen og
bakefter like ut til Dagny. Men først hadde han et ærend å
besørge; Lynge tok veien ned til Nordmandens lokaler.
Til Nordmandens lokaler.
Han hadde desværre endnu en liten kilden affære å bringe
i orden; men denne affære berørte ham ikke videre pinlig.
Saken var at hans lille forretningsfører hadde av lutter bekym-
ring for Gazettens gode trivsel gåt hen og gjort en dum strek.
Forretningsføreren hadde simpelthen lat utgå cirkulære til de
averterende, til dampskibsforretninger, til kjøpmænd, til kanal-
væsenet på Fredrikshald, hadde sammenstillet Gazettens og
Nordmandens abonnentantal og opfordret publikum til å aver-
tere i det mest utbredte blad. Han hadde fattet denne plan i sin
egen forslagne hjærne, men utført den så grovt og åpenlyst, så
udelikat uten så meget som å antyde et principspørsmål en-
gang, at redaktøren selv måtte blande sig i det. Tænk om Nord-
manden tok mot til sig dennegang og gjorde vrøvl! Hvad om
den påviste lumpenheten mot en meningsfælle, mot et ærlig
konkurrerende blad! Lynge vilde ikke for alt i verden at en
simpelhet av den art skulde kunne overføres hans blad.
Han blev hurtig færdig med Nordmandens redaktør. Han
kom brusende som byens den fornemste hane ind i den frem-
mede redaktion, sa sån og sån, det var en uretfærdighet, en
skam, han visste intet om det før nu, bad om undskyldning og
lovet å forebygge gjentakelser. Dermed var alt ordnet. Nord-
mandens redaktør sa et par ord som skulde sies, nikket det par
nik som skulde nikkes og lot saken falde. Han var i sit indre
endog glad over at han var så heldig å kunne gjøre sin store
kollega en villighet.
Så sa Lynge farvel og gik. Men Nordmandens redaktør begav
sig øieblikkelig ind til sin sekretær og berettet det passerte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
