Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
av år, Gazetten og dens redaktør var hævet over så foragtelige
anonyme angrep. For Gazetten var heller intet hemmelig, den
kjendte bakvaskeren, en mand ved hvis vandel det klæbet både
det ene og det andet og hvis skudsmål ikke var det bedste.
Høibro bet sig i læben. Ved hvis vandel det klæbet både
det ene og det andet! For Gazetten var intet hemmelig! Hm.
Nå, sa Bondesen, saken er nok ikke avgjort med dette, den
blir nok tat op igjen.
Ja, sa Høibro også, kjender jeg Lynge ret tar han nok denne
sak op igjen.
Hvilket er aldeles rimelig. Ja, jeg husker jo Deres mening
om Lynge, den er ikke den bedste.
Lynge er i virkeligheten ikke værre end at hvis forfatteren
av brochuren gik, til ham og sa: her er jeg nu, det er mig som
har angrepet Dem og jeg kommer herved for å si Dem det, —
hvis manden gjorde det vilde Lynge føle sig tiltalt av denne
opmærksomhet mot sig og påskjønne den. Hehe. Han vilde
næppe røre sig for å slå igjen. Så lite slet er Lynge i grun-
den, det vil si: så lite stabil, så lite ægte er hans harme.
Jeg kan høre at De er fuldstændig enig med forfatteren av
brochuren.
Ja jeg er fuldstændig enig med ham.
Pause.
Kjender De forfatteren?
a.
AE man spørre hvem det er?
Ja det er mig.
Bondesen hadde ikke ventet dette svar, han stirret et øieblik
på Høibro og tidde. Det blev igjen en pause.
Læs med det samme versene på den andre siden, sier Bon-
desen.
Endelig hadde Bondesen debuteret. Det var en hymne til
våren, tre vers, store vældige typer, et friskt hurra for det
spirende og opblomstrende i folket og fædrelandet, hver ny-
begyndelse tjente til det gode. Bondesen hadde virkelig gjort
sig stor umak med disse linjer og lagt megen god mening i dem.
Hvad synes De? spurte han.
Må jeg gratulere! svarte Høibro. Det er utmærket gjort, tror
jeg. Jeg har ikke stort skjøn på det, men ....
Virkelig? Det må vi ha et glas på, ropte Bondesen og banket
i bordet.
Men nu reiste Høibro sig, han måtte avsted til banken hvis
han ikke skulde komme forsent. Han hadde bare fem minutter
tilbake.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
