Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
ker, ganske fortumlet. Visste Lynge noget? Hvis han visste det
allerminste vilde han fælde ham pludselig, uten videre forbe-
redelse, like så snart imorgen som en anden dag. Om han bare
kunde frelse papirerne forinden! Den hele dag hadde været
så fuld av uro og overraskelser, først Charlottes forhånelser
imorges, så hendes håndtryk som endnu varmet ham i hans
inderste, og endelig chefens venlighet som virket mere på ham
end alt andet, ja mere end alt andet. Måtte han bare ikke bli
nødt til å rive den gamle hædersmand ut av hans vildfarelse!
Da han kom hjem om kvælden tændte han lampen, men
vridde nøklen i døren om og satte sig i gyngestolen uten å
foreta sig noget. En halvtimes tid efter banket det på døren
hos ham, men han reiste sig ikke for å lukke op. Det banket en
gang til, men han lukket endda ikke op; han blåste derimot
lampen ut og sat urørlig i stolen. Gud hjælpe ham om det var
Charlotte! Han var ikke istand til å se hende nu; hun hadde
vel læst Gazetten hun også og gjort sig sine meninger, hvad
skulde han så si hende, svare på det første spørsmål? Men
forresten var det visst ikke Charlotte, og om det var hende vilde
hun kanske bare håne ham litt igjen, det var ikke umulig;
hvad visste han!
Bankingen hørte op. Han sat der i stolen, sovnet i denne
gyngestol og våknet langt på nat i mørke, forfrossen, død i
føtter og armer, med et hode som mangehånde drømme endnu
svirret i. Gad vite hvor mange klokken var?
Ved hvis vandel det klæbet både det ene og det andet ....
Han gik til vinduet og slog gardinet tilside. Måneskin, mildt
veir, stilhet. Et bybud kommer gående opover gaten, det er
alt det levende han øiner; i skinnet fra gaslykterne ser han at
bybudet har rødt helskjæg og skindlue. Ja hvad så, om denne
mand hadde skjæg eller ei? Var det ikke bedst å klæ av sig
og komme tilsengs?
Pludselig stanser han og holder pusten, han hører en svak
støi nedenunder, noget rulles, noget trækkes; han går til vin-
duet igjen og ser at bybudet har stanset ret nede, utenfor gate-
døren. Hvad gik for sig, hvad var det som blev rullet? Han
åpner vinduet bitte litt på klem og ser ned. Cyclen, cyclen
kommer ut av døren, langsomt, forsigtig, ført av Charlotte. Bu-
det står like ved siden og hjælper til. Så gir Charlotte slip og
hun taler noget, sier med lav røst et navn, en adresse og ber budet
om å komme tilbake imorgen tidlig med de penger han kunde få.
Men hvad var det for en adresse og hvorfor skulde cyclen
sendes bort? Cyclen skulde til pantelåneren. Høibro kjendte
så godt denne adresse, dette hus nede i byen hvor også hans
egne saker stod fast, Og nu blev cyclen sendt til samme sted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
