Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
Nu våkner Ihlens ærlige harme. Var han ikke en voksen
mand og hadde ikke Gazetten selv git ham et navn i den hjem-
lige vitenskap? Han sier:
Jeg har virkelig ikke tjent så svært meget i det siste at også
dette lille nu skulde fratas mig. ,
Men Herregud, mand, svarer Lynge hidsig, forstår De da
endnu ikke at vi ikke kan bruke det De skriver? De måtte
selv kunne indse at det er ubrukbart, det er uten interesse, det
er ikke nogen som læser det.
Men De sa jo selv engang at det var godt.
Ak ja, man kan aldrig være forsigtig nok med å utstede slike
attester.
Nå, så var det intet mere for Ihlen å gjøre, han tier og træk-
ker sig baklængs ut av døren. Og stipendiet? Hadde ikke Lynge
også stillet ham i utsigt et stipendium ved tid og leilighet?
Ihlen går ind i kontoret. Sekretæren spør:
Noget påferde?
Avskediget, svarer Ihlen med et blekt smil.
Han gir sig til å samle sine papirer sammen og rydder sit
bord, han henter sine bundter av kasserte notiser frem fra
skuffer og hylder, han vil ta alle med, endog manuskriptet til
sin første berømte artikel om det store nationalspørsmål på
to millioner som endnu ligger blant hans papirer som en kjær
erindring fra hans storhetstid. Og da han var færdig vil han
gå ind til redaktøren og si farvel, men han måtte vente et
øieblik, en mand var netop kommet ind, departementsmanden
Kongsvold som går ret ind i redaktørens kontor som om hans
ærend ingen opsættelse tåler.
Lynge mottar sin gamle bekjendt fra studenterdagene med
et spørrende blik. Værsågod, sit!
Kongsvold ser sig hemmelighetsfuldt omkring, takker med
sagte røst og tar et papir op av lommen.
Det er listen, sier han, indstillingerne til juryembederne. Den
går til Stockholm iaften.
Ved denne uventede glæde stiger Lynges taknemmelighet
høit, han gjennemløper listen, sluker den med sine nysgjærrige
øine og trykker Kongsvolds hånd.
Du har gjort mig en stor tjeneste, gamle ven. Vær sikker på
at jeg skal huske den.
Men Kongsvold tør ikke levere listen fra sig av frygt for at
hans håndskrift kunde røbe ham; man kunde ikke vite hvad
som kunde ske, det kunde bli spørsmål om hjemmelsmanden,
om kilden. Og Lynge må selv skrive listen av.
Så håper jeg da at du for Guds skyld ikke røber mig! sier
Kongsvold. Det vilde være det samme som avsked med en gang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
