Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
resten var det ikke anderledes sist end ellers .... ja jeg
INeNer ..-.
Jo det håper jeg da, avbrøt hun leende. Og hun la til fuldt
alvorlig: Jeg vet ikke, jeg var så irritabel, næsten syk av ond-
skap. Forstod De det?
Nei.
Jo det var jeg. Men jeg blir det aldrig mere, Høibro. Jeg har
nu heller ikke fåt fred for det, jeg vilde ha bedt Dem om å
tilgi mig endnu samme aften, men da jeg banket på hos Dem
svarte De ikke.
Så, det var Dem allikevel! Ja jeg ante det, men jeg torde ikke
se Dem da, ikke se Dem 1 øinene.
Ikke i øinene?
Nei. Man kan jo ha gjort en eller anden synd som man må
slå øinene ned for. Men det kan ikke De sætte Dem ind i.
Jo det kan jeg godt sætte mig ind i. Man kan ganske rigtig
ha begåt en eller anden hemmelig synd som man må slå øinene
ned for.
Han tok dette for et halvt spørsmål, en opfordring om å
fortsætte: Nå, og så videre? Hun vilde vise at hun var med,
at hun kunde forstå og undskylde. Så laget han sig til å si hende
hvori hans synd bestod, et bedrageri, et falskneri, han manglet
penger engang til et væddemål som han hadde tapt, virkelig
sandt, et væddemål på æresord, og så anbragte han et doku-
ment og fik pengene.
Han begyndte:
Det gik således til ....
Men hun avbrøt ham igjen:
Nei nei nei, De må ikke fortælle mig noget! Vi vil ingenting
fortælle; vel? Nei kjære, lat os være litt glade iaften, ellers så
går det så galt med mig. Jeg kan næsten ikke længer ....
Hun gjorde vold på sig for ikke å briste i gråt.
Han blev altfor forundret til å fortsætte, han sa ikke et ord.
Et øieblik tænkte han igjen på å takke hende for pengene;
men det var kanske udelikat av ham å minde hende så direkte
om hendes mors fattigdom, pantelåneren, cyclen, og han tidde.
Så gav hun sig til å spørre ham ut om de gamle portrætter
som stod på hans bord, om hans forældre, om hans eneste
søster, alle disse ting som hun aldrig tidligere hadde nævnt.
Og hun blev overrasket og glad da han viste hende et billede
av sin søster.
De er så snil i kvæld, sa han, får jeg ikke også vise Dem mit
siste brev hjemmefra? Men det er jo ikke aldeles rigtig stavet
overalt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
