Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
Høibro sprang op.
Jeg er avskediget i Gazetten, det er derfor jeg er hjemme
endda.
Ja det hører jeg.
Ja så kan det gå. Å jeg burde vel ha lydt Deres råd og været
der ifra, men ....
Å ja. Men ....
Jo derom er ingen tvil længer.
Pause.
De er påklædt, De har altså været oppe for tidlig og har
villet ta Dem en lur bakefter? sier Ihlen.
Ja det er nok så.
Å ja, det er hændt mig også. Hvad det var Jeg vilde ha sagt:
De har utgit en brochure, De er forresten i Gazetten idag igjen.
aså.
De mens Høibro vasket sig gik Ihlen ind efter bladet. Det
var igrunden bare den samme notis som forrige gang, bare
skjærpet. Anklagen for plettet vandel stærkere understreket,
den hadde fåt bestemt form, det var ikke tale om noget for-
lydende længer, Gud og hvermand visste det. I denne gjen-
takelse, i dette ikke å slippe en sak avsyne, men ta den op igjen
dag efter dag til stadig hårdere behandling, kunde man kjende
Lynge igjen. Høibro læste notisen med interesse og sa ikke et
ord da han var færdig.
Hvad sier De, hvad synes De?
Det fortælles, svarte Høibro, om Aktaion at han engang på
et jagttog kom til å overraske Artemis med sine nymfer i badet,
han overrasket hende. Til straf for denne ufrivillige forseelse
forvandlet Artemis ham da til en hjort og hans egne jagthunder
rev ham ihjæl. Således går det også mig. Jeg har overrasket
Lynge i hans element og skrevet en brochure og denne min
egen brochure ødelægger mig gjennem Lynge. Ak ja, hvad skal
man si!
Nei hvad skal man si!
Da Ihlen var gåt slog Høibro sig atter flere ganger for
panden mens han drev frem og tilbake i værelset. Hver gang
han kom til døren stanset han et sekund og lyttet efter skridt,
men han hørte ingen. Charlotte var kanske slet ikke oppe, kan-
ske var hun også gåt ut. Han vridde hænderne efter hende
og bad hende hviskende om å komme mens han drev og drev.
Og Gazetten den var efter ham igjen, den skrev frækt væk
om hans vandel som om den kjendte til en eneste plet ved den.
Der borte på bordet lå pengene, det kostet ham nogen minutter
å løpe ned i banken og løse papiret ind, altsammen vilde være
9 — Hamsun: II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
