Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Indledning - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
allesammen meget høit. Men forresten, la Paulsberg til, for-
resten står jeg her og tænker på å gå hjem til min kone igjen.
Og Paulsberg gik. Det var så hans vane å gå med en gang
når han hadde sagt det.
Men da Paulsberg gik var det næsten det samme som at
alle kunde gå også, det var ikke mere å stå der efter. Skue-
spilleren hilste og forsvandt, han sås å lange stærkt ut for å
nå Paulsberg igjen. Maleren slog sin ulster om sig uten å
knappe den, akslet sig et par ganger og sa:
Huf, jeg føler mig så utidig. Den som nu hadde råd til
litt middag!
Du får se å slå en kræmmer, svarer Irgens. Jeg slog en
imorges for kognak.
De fulgtes alle ad.
Jeg gad rigtig vite hvad Paulsberg mente med det svar
han gav mig, sa advokaten. Eders tale skal være ja ja og
nei nei; det er klart at han mente noget med det.
Ja det er klart, sier maleren Milde også. Så du, han lo
med det samme; det var formodentlig noget som hadde moret
ham.
Pause.
Masser av spaserende driver fremdeles i gaterne, frem og
tilbake i sagte gang, leende og talende som før.
Milde vedblir:
Jeg har så ofte ønsket at vi her i Norge skulde ha bare ett
slikt hode til som Paulsbergs.
Hvorfor egentlig det? spør Irgens litt irriteret.
Milde stirrer på ham, stirrer derefter på advokaten og brister
i en forbauset latter.
Nei men hører du, Grande, han spør hvorfor vi egentlig
skulde ha ett slikt hode til som Paulsbergs her i Norge.
Ja? spør Irgens.
Grande lo heller ikke og maleren Milde kunde ikke forstå
at man ikke lo av dette. Han vilde slå det hen, han begyndte
å tale om noget andet:
Du slog en kræmmer for kognak, sier du? Du har altså
kognak?
For jeg sætter Paulsberg så høit at jeg anser ham alene istand
til å gjøre hvad det skal være, vedblev Irgens med skjult ironi.
Dette hadde ikke Milde ventet, han kunde ikke motsi Irgens
heri, han nikket og svarte:
Javel, akkurat. Jeg tænkte bare at det kunde gå raskere med
litt hjælp, det var ikke avveien, kortsagt: en stridsfælle. Men
jeg er fuldstændig enig med dig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
