Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Indledning - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
Ikke sandt, den er ikke så gal?
Nei, svarte Tidemand, den er ikke det. Du skulde ikke ha
gjort dette for min skyld.
Pause.
Jeg syntes du vilde si mig noget? spurte Tidemand.
Ja det vil si, jeg vilde ikke egentlig det heller, men. — Ole
gik bort og lukket døren av. Jeg tænkte bare at du selv ikke
visste om det, og så vilde jeg fortælle dig at man skumler dig
ned, rent ut rakker dig til, ja. Og du vet ikke om det.
Rakker man mig til? Hvad sier man?
Nei det kan du hæve dig over, hvad man sier. Det er ikke
dét som det kommer an på. Man sier at du forsømmer din
kone, du går på restaurationer endda skjønt du er en gift
mand, du later hende gå sin vei, mens du bare driver om efter
dit hode. Du kan hæve dig over det, hører du. Men rent ut
sagt: hvorfor spiser du også ute og holder dig på restaura-
tionerne så meget? Ikke fordi jeg vil bebreide dig det, men....
Ja det var ikke mere. Nei denne vin er sandelig ikke å for-
agte, kjender jeg. Smak engang hvis det ikke er dig imot....
Tidemands øine var pludselig blit skarpe og klare. Han
reiste sig, gjorde et par slag frem og tilbake på gulvet og gik
så tilbake til sofaen og satte sig igjen.
Det forundrer mig ikke at folk snakker slik om mig, sa han.
Jeg har selv gjort mit bedste for å sætte snakket i gang, det
vet alene jeg. Det kan forresten være det samme med alt. —
Tidemand trak på akslen og reiste sig igjen. Drivende frem
og tilbake på gulvet, stirrende ret frem, mumlet han atter og
atter at det gjærne kunde være det samme med alt.
Men kjære mand, jeg sa jo at det ikke var noget å bry
sig om.
Det er ikke rigtig når man tror at jeg forsømmer Hanka,
vedblev Tidemand; men jeg vil la hende få fred, forstår du.
Ja. Hun skal få gjøre som hun vil, det er en avtale, ellers
går hun sin vei. — Under det følgende sætter han sig og reiser
sig igjen med små mellemrum; han er meget bevæget. — Jeg
fortæller dig dette, Ole, det er for første gang, jeg kommer
heller aldrig til å gjenta det til nogen. Men det skal du vite
at jeg går ikke på restaurationer med min gode vilje. Hvad
skal jeg gjøre hjemme? Hanka er ikke hjemme, der er ingen
mat, jeg ser ikke et menneske i stuerne. Ved venskapelig over-
enskomst har vi ophævet vor husholdning. Ser du nu hvorfor
jeg går på restaurationer. Jeg er ikke min egen herre, jeg
holder mig i kontoret og i Grand, jeg træffer mine bekjendte
hvoriblandt også hun er, vi sitter om et bord og har det hyg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
