Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Indledning - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
overdrivelse? Jeg gjentar det derfor aldrig til hende, hun er
ikke gift, det overlater jeg til hende. Hun bor nu og da der
Jeg bor, vi ser til børnene, går ind og ut av dørene og skilles
igjen. Det gjør ikke noget sålænge hun er glad ved det.
Det er jo latterlig! sa Ole med ett. Jeg forstår ikke....
Tror hun at du er en hanske som hun kan kaste fra sig? Hvor-
for sa du hende ikke det?
Naturligvis, det har jeg sagt. Men hun vilde skilles. Ja. To
ganger. Hvad skulde jeg gjøre da? Jeg er ikke så lykkelig å
kunne løsrive mig med en gang, det kommer senere, om en
tid. Hun har forresten ret når hun taler om å ville skilles,
det er mig som motsætter mig det, det kan hun bebreide mig.
Hvorfor jeg ikke har sagt hende alvor og punktum? Du gode
Gud, men hun vilde jo gå! Hun sa det ganske rent ut og jeg
forstod det, det har hændt to ganger. Forstår du mig?
De to mænd sat tause en stund. Ole spurte stille:
Ja har da din kone.... jeg mener, er hun kanske glad i en
anden?
Selvfølgelig, svarte Tidemand. Slikt noget kommer over
én...
Du vet ikke hvem det er?
Skulde jeg ikke vite hvem det er! Men det sier jeg ikke,
aldrig. Jeg vet det ikke engang, hvor skulde jeg vite det ifra?
Desuten er hun næppe glad i nogen anden heller, hvorledes
kan man vite en slik ting? Tror du kanske at jeg er skinsyk?
Kortsagt: hun er ikke som folk mistænker hende for glad i
nogen anden, det hele er bare et lune av hende. Om kort tid
kommer hun kanske og sier at vi skal oprette husholdning
igjen og være hos hverandre, det er slet ikke umulig, sier jeg
dig, for jeg kjender hende ut og ind. Hun er i det siste glad
i børnene, jeg har aldrig set nogen være så glad i børn som hun
har været i det siste. Du skulde komme over og se til os en-
gang.... Husker du da vi giftet os?
Ja.
En nogenlunde passabel brud, hvad? Ikke egentlig å for-
agte, synes du vel? Men du skulde se hende nu, jeg mener
hjemme, efter at hun er blit glad i børnene igjen. Det kan ikke
sies. Hun bruker en sort fløiels kjole.... Nei du må endelig
komme over til os engang. Stundom har hun en mørkerød
fløiels kjole.... Det minder mig om at Hanka muligens er
hjemme nu, jeg vil høre indom, det kunde kanske være noget
påfærde.
De to kamerater tømte sine glas og stod overfor hverandre,
Jeg vil håpe at det retter sig, sa Ole,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
