Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Indledning - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
Naturligvis. Godnat. Men hør, alvorlig talt: hvis du har en
krone til så....?
Og atter knapper Øien frakken op.
Mange tak, mange tak. Ja dere diktere! Hvor går du hen
nu, for eksempel?
Jeg kommer vel til å gå her og se på huser en stund. Jeg kan
ikke sove, jeg tæller vinduer, det er heller ikke så galt iblandt.
Det kan være en ren nytelse å la øiet hvile ved firkanter, ved
rene linjer. Ja det forstår ikke du dig på.
Jogu forstår jeg mig på det jo. Men jeg mener mennesker,
hvad? Mennesker også, kjøt og blod, ikke sandt? Det har sin
interesse?
Ja mig kjeder menneskene, det er skam å si det. En deilig,
øde gate nedover for eksempel, har du aldrig lagt mærke til
skjønheten i den?
Jo har jeg ikke det! Jeg er ikke blind, vil jeg si dig. En øde
gate sin skjønhet, sin charme, den høieste ynde i sit slags. Men
alt til sin tid.... Nå ja, jeg vil ikke opholde dig længer. På
gjensyn torsdag.
Så hilste Milde med stokken op til hatten, vendte om og
gik opover gaten igjen. Øien fortsatte alene sin gang. Han
viste allerede nogen minutter senere at han ikke hadde tapt al
interesse for mennesker, han hadde løiet på sig selv. Til den
første den bedste tøs som praiet ham gav han gladelig bort det
siste par kroner han endnu hadde tilbake og gik taus videre.
Han hadde ikke sagt et ord, hans lille nervøse skikkelse for-
svandt endog før piken kunde få takke ham....
Og nu er endelig alt stille, gangspillene tier ved havnen,
byen er gåt til ro. Et enkelt menneskes dumpe skridt høres
et sted langt borte, man vet ikke hvor; gaslysene blaffer urolig
i lykterne, to konstabler står og prater sammen, nu og da slår
de støvlerne mot hverandre fordi de fryser på tærne.
Således går det hele natten. Menneskelige fottrin her og der
og en og anden konstabel som slår støvlerne sammen og fryser.
V
Et stort rum med blå vægger og to skyvevinduer, et slags
tørkeloft med en liten kakkelovn midt på gulvet og med rør
som holdtes oppe efter ståltråder fra taket. På væggene var
slåt op en mængde skisser, malte vifter og paletter; endel bil-
leder i rammer stod langs væggene, malinglukt og brukne
stoler, tobaksrøk, pensler, tuber, henslængt overtøi av de an-
komne gjæster, en gammel gummigalosche med spiker og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
