Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Indledning - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
verre nt 30
165
De har så hete øine og hvor Deres tænder er hvite, sa hun
og blev forvirret. Jeg er rædd for den siste tunnel, hold min
hånd når den kommer. Nei nei, hold ikke min hånd, det me-
ner jeg ikke, jeg spøker; men tal til mig.
Jeg lovet å gjøre hvad hun bad mig om.
Nogen minutter efter lo hun og sa:
Jeg var ikke rædd for de andre tunneller, bare denne er jeg
rædd for.
Hun så på mit ansigt hvad jeg vel kunde ville svare til dette
og jeg sa:
Denne er også den længste, den er uhyre lang.
Hendes forvirring var nu på sit høieste.
Men nei, det kommer jo ingen tunnel, ropte hun. De narrer
mig, det er ingen tunnel?
Jo, det er det, en siste tunnel, se selv.
Og jeg pekte i mit kart. Men hun vilde intet se og vilde
intet høre.
Nei nei, det er ingen og jeg sier Dem, det er ingen. Men tal
til mig hvis det er en, sa hun fremdeles.
Hun Ila sig tilbake i sætet, halvlukket øinene og smilte der-
ved.
Så piper toget, jeg ser ut, vi nærmer os det gapende hul.
Jeg husket at jeg hadde lovet å tale til hende, jeg bøier mig
forover, og da føler jeg i mørket hendes armer om min hals.
Tal til mig, tal til mig, jeg er så rædd, hvisker hun med
klappende hjærte. Men hvorfor taler De ikke til mig?
Jeg følte godt at hendes hjærte klappet, og i det samme la
jeg min mund tæt ind til hendes øre og sa ind i hende:
Nu glemmer De jo Deres ven?
Hun lyttet, hun sitret og slap min hals i samme sekund,
støtte mig bort fra sig med begge hænder og kastet sig selv
langt bortover sætet. Jeg sat tilbake. Jeg hørte at hun begyndte
å hulke inde i mørket.
Dette var Kjærlighetens magt, sluttet Øien.
Atter var det stille i atelieret. Milde sat endnu med gapende
mund.
Nå ja, hvad så? sa han og ventet på mere, på slutningen.
Er du færdig? Men Gud bevare dig menneske, det blev altså
dermed? Jeg har aldrig hørt så galt. Nei den diktning som
dere unge har slåt dere på den døper jeg dill. He, nu glem-
mer De jo Deres ven! Di må ikke glemme Dereses ven ikke.
Hehe.
Herrerne brast i høi latter. Hele virkningen var ødelagt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
