Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Indledning - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
hadde ingen set ham. Det vakte heller ikke nogen opsigt
at de to var ruslet ut, det blev slet ikke spurt efter dem;
Tidemand sat og småpratet med Ole Henriksen om turen til
Torahus.
Men har du tid til det? spurte han.
Jeg tar mig tid, ja, svarte Ole. Jeg skal forresten fortælle dig
noget siden.
Ved Paulsbergs bord diskuterte man situationen. Milde stillet
atter i utsigt å forlægge sit liv til Australien. Men Gudskelov,
Stortinget gik vel næppe hjem før det hadde gjort noget denne
gang, statueret et eksempel.
Mig er det likegyldig, hvad det gjør, sa journalisten fra
Gazetten. Således som det arter sig nu synes Norge allikevel
et slagent land. Vi står tilbake med en decideret fattigdom
på alle kanter, med fattigdom på kraft både i politiken og
i det borgerlige liv. Hvor det er trist å se på dette almindelige
forfald! For eksempel de arme rester vi nu har tilbake av det
åndsliv som blusset så høit, ja som ropte til himmels i syttiårene.
De gamle går kjødets gang, hvem kan ta arbeidet op efter
dem? Jeg er kjed av dekadencen, jeg trives ikke uten i høit
åndelig liv.
Alle hadde set på journalisten; hvad hadde stukket den altid
freidige fyr? Rusen var gåt litt av ham, han talte nogenlunde
rent og vrængte ikke engang ord. Hvad mente han? Men da
den vittige hund var kommet til den erklæring at han var kjed
av dekadencen og ikke kunde trives uten i høit åndelig liv da
brast alle gjæsterne i latter og forstod at det hele var en utsøkt
spas. Den satans spøkefugl, hadde han ikke nær narret. dem
alle. De arme rester av syttiårenes åndsliv? Hadde man ikke
både Paulsberg og Irgens og Øien og Milde og de to maskin-
klippede poeter og endelig en sand herrens sværm av opduk-
kende førsterangs talenter!
Journalisten lo selv med og tørket sveden av panden og lo.
Det var den almindelige mening at denne mand sat inde med
et anselig pund som han endnu ikke hadde brukt op i bladet.
Man kunde vente en bok fra ham en dag, en mærkelig historie.
Paulsberg sat og lo tvungent. Han var egentlig ganske støtt
over at man slet ikke hadde nævnt nogen av hans romaner og
hans værk om syndernes forlatelse den hele kvæld. Da derfor
journalisten spurte ham om hans mening om det norske ånds-
liv i sin almindelighet svarte han kort:
Jeg har jo ytret mig om denne sak et sted i mine værker.
Javel, javel, når man tænker sig om så husket man jo for
fan det. Naturligvis. Det var ganske rigtig, en replik et eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
