Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - I spiretid - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
Det kan jeg ikke si så likefrem, svarte han.
Han har kanske ikke fulgt videre med, han er jo nylig kom-
met herind, bemærket fru Paulsberg velvillig.
Fulgt med? Jogu har han fulgt med, vær De rolig! ropte ad-
vokaten. Jeg har talt med ham før.
Det blev debatteret videre, Milde og journalisten skrek i mun-
den på hverandre om regjeringens demission, andre sa sin me-
ning om den svenske opera de netop hadde hørt; det viste sig
at det var ikke én som ikke forstod sig på musik også. Så
havnet man i politiken igjen.
Jaså, De blev ikke videre rystet av det som skete idag De da,
hr. Coldevin? spurte Paulsberg for også å være velvillig. Jeg
selv har med skam å mærlde sittet og bandet i hele eftermiddag.
Jaså, svarte Coldevin.
Hører De ikke at Paulsberg spør om De ikke blev rystet? sa
journalisten kort og skarpt over bordet.
Coldevin mumlet:
Rystet? Man kan jo få sine følelser ved slikt noget. Men
netop denne avgjørelse idag kom ikke så uventet for mig. Det
var bare i mine øine en siste formalitet.
Ah, De er pessimist?
Nei nei der tar De feil. Det er jeg ikke.
Pause. Så kom øl og smørogbrød ind, bakefter kom kaffe.
Coldevin nyttet leiligheten til å kaste et blik på de tilstede-
værende, han traf Aagots øine som hvilte mildt på ham, og
herover blev han så altereret at han pludselig kom til å si
høit hvad han sat og tænkte på:
Kom den så uventet avgjørelsen idag for dere herinde da?
— Og da han hadde fåt et halvt bejaende svar herpå måtte
han fortsætte for å forklare sig litt: Jeg synes nu den har god
sammenhæng med tilstanden forøvrig hos os. Folk de sier som
så: Nei nu har vi fåt friheten, riksretten skaffet os den, nu vil
vi virkelig også nyte den litt! Og så lægger de sig bakover
og hviler. De sønner av Norge er blit til gode herrer og norske
mænd.
Heri var alle enige. Paulsberg nikket, dette fænomen fra
landet var kanske ikke så gal allikevel han. Men nu tidde
manden, tidde stivnakket. Endelig fik advokaten ham atter på
glid, han spurte:
Den første gang jeg traf Dem i Grand, påstod De at man
ikke skulde glemme, aldrig glemme, aldrig tilgi. Er det princip
hos Dem det, eller hvorledes?
Ja nu skulde dere som ungdom er huske den skuffelse dere
har lidt idag, gjemme den. Dere har hat tillit til en mand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
