Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Det modner - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
Da Jehova hadde talt faldt jeg på mit ansigt og sa intet, men
tidde av mange tanker. Og jeg tænkte at skjønheten den var
skjøn før den svandt og kjærligheten den var søt før den for-
gik og jeg tænkte at sandheten den varte som evige stjærner. Og
jeg tænkte med bæven på sandheten.
Og Jehova sa:
Du vilde vite hvad du skulde vælge 1 livet? Og Jehova sa
derpå: Har du valgt?
Jeg lå på mit ansigt og svarte fuld av mange tanker:
Skjønheten den var skjøn og kjærligheten meget deilig, og
hvis jeg vælger sandheten da er den som evige stjærner.
Og Jehova sa atter og gjentok:
Har du valgt?
Og mine tanker var mange og mine tanker stred tungt i mig
og jeg svarte:
Skjønheten den var som en morgenrøde. Og da jeg hadde sagt
dette hvisket jeg og sa: Kjærligheten den var også så deilig som
en liten stjærne i min sjæl.
Men da fornam jeg Jehovas øie på mig og Jehovas øie læste
mine tanker. Og atter for tredje gang spurte Jehova og sa:
Har du valgt?
Og da han sa for tredje gang: Har du valgt? stod mine øine
åpne av gru, ja mine kræfter var ikke mere i mig. Og da han
sa for siste gang: Har du valgt? husket jeg skjønheten og kjær-
ligheten og husket dem begge og jeg svarte Jehova:
Jeg vælger sandheten.
Mener huskerendinn NE
Ja det var dét, sluttet Norem.
Alle tidde en stund, så sa Journalisten leende:
Jeg tier. For jeg vet at Milde vil si noget.
Og Milde undslog sig ikke, sandelig om han vilde undslå sig,
tværtimot, han hadde en bemærkning å gjøre: Kunde nu nogen
si ham hvad alt dette skulde bety? Han beundret Øien så op-
rigtig som nogen, men. Og fandtes en mening i alt dette Jehova
sa og Jehova sa dernæst? Han ønsket å få et svar.
Hør, Milde, hvorfor vil De altid være så slem mot Øien, sa
fru Hanka. Gamle minder altså, forstod De ikke det? Jeg
syntes det var så fint og stemningsfuldt, jeg følte det hele;
ødelæg det nu ikke for mig. — Og hun vendte sig til Aagot
og spurte: Synes ikke også De at det var vakkert?
Kjære fru Hanka! ropte Milde, er jeg altid så slem mot Øien?
Går jeg ikke her og ønsker ham stipendiet midt forbi min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
